Logo
Forside Byrådets fokusområder Hovedstruktur og retningslinjer Rammer for lokalplanlægning Søg i planen Tillæg Høring

Byrådets fokusområder

Printervenlig side


Haderslev Kommunes vision

 

I Haderslev Kommune er det aktive medborgerskab grundlaget for innovation og udvikling. Den attraktive og varierede bosætning og de gode levesteder bygger på et fundament af bæredygtighed og sundhed. Her samarbejder borgere, erhvervsliv og uddannelser for at skabe og udvikle fremtidens muligheder. Kommunens stærke kvaliteter er i enhver sammenhæng synlige, tydelige og nemt tilgængelige.

 

Byrådets fokusområder

Haderslev Byråd vedtog i 2011 ovenstående vision sammen med planstrategien (se i højre spalte). Disse danner afsæt for byrådets udpegning af en række fokusområder, der har særlig opmærksomhed i Kommuneplan 2013. 

Hvert fokusområde indeholder en række mål og særlige planlægningsmæssige hensyn, som indgår i den kommunale virksomhed.

Byrådet ønsker med ”Byrådets fokusområder” at sætte fokus på handlinger.

 

Arven fra en planstrategi skabt i medborgerskabets tegn

Planstrategien satte fokus på det aktive medborgerskab og det medansvar, som alle i kommunen kan påtage sig med hensyn til udviklingen af kommunen, af lokalsamfundet og af den enkelte borger. Der er hele tiden behov for at skabe synergier med de aktuelle ressourcer. Udgangspunktet er, at de kommunale midler er under pres, og med stadig færre til at betale for flere ser dette mønster ikke ud til at ændre sig. 

Borgernes forståelse og bidrag gennem Medborgerskabet er derfor afgørende for en fortsat tilpasning af kommunale serviceydelser og nye udviklingssamarbejder.

 

Det levede liv synliggør områdets kvaliteter

Det er afgørende, at initiativer og handlinger bidrager til at bruge og synliggøre områdets identitet. Et resultat af opfølgningen på Planstrategi 2011 er derfor, at ”Identitet og Synlighed” nu sammen med ”Medborgerskab” får den centrale rolle som medspiller og forudsætning for mål og handlinger i de enkelte fokusområder.



Sammenhæng og tilgængelighed

Erhverv og uddannelse

Bosætning og levesteder

Sundhed og bæredygtighed

 

 

Til toppen

Haderslev Kommunes hjemmeside

 Planstrategi_2011.pdf (16.7 MB)

 Byrådets_fokusområder.pdf som folder (4.3 MB)