Logo
Forside Byrådets fokusområder Hovedstruktur og retningslinjer Rammer for lokalplanlægning Søg i planen Tillæg Høring

Hovedstruktur og retningslinjer Byer og landområder Bosætning og boligudvikling Bosætning og boligudvikling: mål

Printervenlig side


Bosætning og boligudvikling: mål

Byrådet ønsker, at kvaliteter som vores kulturarv, natur, landskabsoplevelser og kultur- og fritidsaktiviteter, samt den gode beliggenhed i forhold til et stort regionalt arbejdsmarked, er udgangspunkt for at styrke og sikre en varieret bosætning.

Byrådet ønsker, at Haderslev Kommune skal være et attraktivt sted at bo. Det betyder, at Haderslev Kommune skal satse på at imødekomme borgernes ønsker til boformer og boligens beliggenhed. Bo- og levestederne skal fremstå som attraktive bosætningssteder med gode fysiske rammer og med adgang til natur og gode og fornuftige trafikforhold.

Byrådet ønsker at tiltrække nye borgere. Derfor skal der til enhver tid være et varieret udbud af byggegrunde, der tilgodeser forskellige behov og ønsker. Udbuddet af byggegrunde skal være størst i centerbyerne. Markedsføringen skal nytænkes og målrettes, med særligt fokus på Haderslev som fyrtårn. Byrådet vil udvikle en langsigtet strategi for centerbyerne Haderslev, Vojens og Gram, som skal  danne grundlag for en fortsat udvikling og styrkelse af byernes særlige kvaliteter og muligheder. Der skal være et bredt udbud af forskellige boligtyper, og der skal i videst muligt omfang være boligtilbud til alle befolkningsgrupper. Særlig opmærksomhed skal være på bosætningsmuligheder i forhold til Haderslev by, færdiggørelse og omdannelse af nuværende byområder, området ved Haderslev Sygehus, Hammelevområdet og områderne ved Ribe Landevej (jf. Byrådets fokusområder, fx Bosætning og Levesteder). 

Der skal fastlægges konkrete mål for forskønnelse, bygningskultur, trafik, rekreative områder m.m. hvori indgår et særligt fokus på Haderslev bys kvaliteter i forhold til arkitektur og kultur.

Der skal være fokus på de fremtidige familiestrukturer og livsstile i den kommende planlægning for nye områder og i forbindelse med omdannelsen og fremtidssikring af bestående by- og boligområder.

Byrådet ønsker, at kulturarven udnyttes strategisk i den kommende planlægning. Byrådet vil nyttiggøre og bruge kulturarven i forhold til øget bosætning. Kulturarven og den fælles identitet skal anvendes som fundament og motor for udvikling og bosætning (jf. Byrådets fokusområder, fx Bosætning og Levesteder). 

Byrådet ønsker at udvikle fysiske rammer i boligområderne, forbindelseslinjerne og byrummene i øvrigt, som i højere grad kan motivere borgerne til at motionere, og som dermed yder et positivt bidrag til folkesundheden (jf. Byrådets fokusområder, fx Sundhed og bæredygtighed).

Byrådet vil fremme og understøtte bæredygtigt byggeri, herunder især når der lægges vægt på at skabe sunde boliger. Udvalgte områder i kommunen kan etableres med henblik på eksperimenterende, utraditionelt og bæredygtigt byggeri.

Byrådet ønsker gennem medborgerskab og samarbejder at udvikle lokale tilbud og aktiviteter som rammen om det gode og trygge hverdagsliv og nærmiljø (jf. Byrådets fokusområder, fx Bosætning og Levesteder).

Byrådet vil have fokus på de mindre byers udviklingsmuligheder, herunder understøtte udviklingsprocesser som har til formål at sikre attraktiv bosætningsmulighed for fastholdelse af det befolkningsmæssige underlag. Herunder ved at landdistrikternes udviklingsplaner fortsat indgår som bidrag i afsøgning af udviklingsmuligheder og behov i kommunens små lokalsamfund (jf. Byrådets fokusområder, fx Bosætning og Levesteder). 

Til toppen



Status

Byrådet vedtog kommuneplanen den 17. december 2013.

Bekendtgørelse af kommuneplanen skete den 20. februar 2014.

_____