Logo
Forside Byrådets fokusområder Hovedstruktur og retningslinjer Rammer for lokalplanlægning Søg i planen Tillæg Høring

Hovedstruktur og retningslinjer Byer og landområder

Printervenlig side


Byer og landområder


Bymønstret i Haderslev Kommune består af centerbyer og lokalbyer. Centerbyerne rummer kommunale servicefunktioner, større butikker, kulturinstitutioner og idrætsfaciliteter. Lokalbyerne er centrum for offentlig og privat service i landdistrikterne og rummer dagligvarehandel, offentlig service og mindre virksomheder.

Byudvikling bygger på en tostrenget strategi, hvor den hidtidige planlægning fortsættes og afsluttes. Samtidig skal der være balance mellem byomdannelse og udlæg af nye byarealer ved centerbyer og lokalbyer.

Haderslev Kommune er og skal fortsat være et attraktivt sted at bo og leve. I bosætning og boligudvikling gives plads til at virkeliggøre boligudviklingsprojekter med miljømæssigt bæredygtigt byggeri, og ønskes sikret gode fysiske rammer og høj tilgængelighed til aktiviteter og serviceydelser.

Kommunen har gode fysiske rammer for bosætning og en høj tilgængelighed til aktiviteter og serviceydelser og et bredt udbud af byggemodne grunde. Haderslev Kommune Erhvervsudvikling er et nøgleord for Haderslev Kommune. Erhvervslivet skaber arbejdspladser og bidrager til kommunens identitet. Kommunens placering i grænseregionen og i tilknytning til det Østjyske Bybånd giver mulighed for at indgå i en række netværk.

Butiksudbuddet i kommunens detailhandel er afgørende for kommunens attraktivitet og synlighed for borgere, turister og pendlere. Haderslev Kommune fokuserer på at tiltrække flere eftertragtede butikker.

Befolkningsudviklingen vil stille den offentlige service overfor store udfordringer. Derfor er det vigtigt at sikre et samspil mellem udbygningen af boligområder og kommunale investeringer i fx skoler, børnehaver og plejecentre.

I Haderslev Kommune findes en række moderne bymæssige fritidsanlæg i form af parker, sportspladser og andre rekreative områder. Haderslev Kommune prioriterer disse områder højt, og der sker i disse år en udbygning af faciliteterne.

Til toppen


Status

Byrådet vedtog kommuneplanen den 17. december 2013.

Bekendtgørelse af kommuneplanen skete den 20. februar 2014.

_____