Logo
Forside Byrådets fokusområder Hovedstruktur og retningslinjer Rammer for lokalplanlægning Søg i planen Tillæg Høring

Hovedstruktur og retningslinjer Byer og landområder Bymæssige fritidsanlæg

Printervenlig side


Bymæssige fritidsanlæg


Gennem kommuneplanlægningen kan der fastlægges mål og retningslinjer for en vifte af arealer og anlæg til fritidsformål i bred forstand. Dette afsnit handler om de bymæssige fritidsanlæg, fx parker og grønne områder i byerne, legepladser og aktivitetsområder i byerne, legepladser og aktivitetsområder, stianlæg, anlæg og bygninger til fritid og sport m.m. Fritidsanlæg uden for byområderne er behandlet i afsnittet Turisme og friluftsliv, og her er der tale om feriecentre, campingpladser, lystbådehavne, golfbaner, forlystelsesanlæg, regionale friluftsområder, rekreative stier, kolonihaver og nyttehaver m.m.

Byrådet anser de bymæssige fritidsanlæg og kvaliteten af disse anlæg som vigtige udgangspunkter for at kunne tiltrække bosætning gennem tilflytning. Et godt og attraktivt levested er sammensat af mange enkeltdele udover selve boligen. Heri indgår de bymæssige fritidsanlæg som et vigtigt element. Gode fritidsanlæg og fritidsmuligheder er positive i forhold til den enkeltes sundhed og mulighed for at deltage i sociale og kulturelle sammenhænge. Velplacerede og godt udnyttede fritidsanlæg kan også være positive i forhold til bæredygtighed og miljøbelastning.

Afsnittet består af mål, retningslinjer og redegørelse.

Emnet om Bymæssige fritidsanlæg er ikke vist på kort.


Status

Byrådet vedtog kommuneplanen den 17. december 2013.

Bekendtgørelse af kommuneplanen skete den 20. februar 2014.

_____