Logo
Forside Byrådets fokusområder Hovedstruktur og retningslinjer Rammer for lokalplanlægning Søg i planen Tillæg Høring

Hovedstruktur og retningslinjer Byer og landområder Bymønster Bymønster: redegørelse

Printervenlig side


Bymønster: redegørelse

Eksisterende og planlagte forhold

Haderslev Kommune har i dag tre aktive og forskellige centerbyer, 11 lokalbyer og et levende landsby- og landdistriktsmiljø. De naturgivne forudsætninger og omgivelser stiller store krav til den aktuelle og kommende byvækst. Og Byrådet ønsker at tillægge hensyn til natur og landskabelige værdier stor vægt. Byvæksten vil i den kommende planperiode i det store og hele tage udgangspunkt i allerede udlagte arealer i den gældende kommuneplan.  

Centerbyerne Haderslev, Vojens og Gram

Centerbyerne er servicecentre med hele kommunen som opland. I centerbyerne er der et bredt udbud af arbejdspladser, butikker, skoler med overbygning, idrætsfaciliteter, lægehuse m.m.

Starup indgår som en del af Haderslev byområde.

Skrydstrup og Jegerup indgår som en del af Vojens byområde.

De tre centerbyers forskellighed er en styrke, der skal udnyttes. Centerbyerne har et vækstpotentiale i form af uudnyttede eller delvist udnyttede ressourcer, som skal realiseres i en bæredygtig vækst.

I Gram skal fokus være rettet mod bosætning, detailhandel og den gamle slotsbys muligheder. I Vojens skal der satses på detailhandel, kultur, sport og bosætning. I Haderslev vil fokus være rettet mod uddannelse, detailhandel, kultur, sport, og bosætning.

Erhvervsudvikling vil især være i fokus omkring E45/motorvejen og området mellem Haderslev og Vojens.

Lokalbyerne  Over Jerstal, Sommersted, Hammelev, Bevtoft, Marstrup, Hoptrup, Arnum, Nustrup, Fjelstrup, Øsby og Sdr. Vilstrup

Lokalbyerne rummer den daglige service, som sædvanligvis består af dagligvarehandel, skole og børnehave.

Landsbyer og landdistrikter

I kommuneplansammenhæng kan der udpeges et antal landsbyer, som har særlige muligheder og forudsætninger for en boligmæssig udvikling. Det kan for eksempel være på baggrund af trafikal beliggenhed, arbejdspladskoncentrationer, naturmæssige kvaliteter, sundhedsmæssige fordele mm. Det omfatter følgende landsbyer:

  • Moltrup og Bramdrup - trafikal beliggenhed og nye arbejdspladser 
  • Vedsted - trafikal beliggenhed
  • Aarøsund - særlige naturkvaliteter og kulturarv

Læs mere i afsnittet om Bosætning og boligudvikling.

Hidtidig kommuneplanlægning

Bymønstret fra den gældende kommuneplan er videreført uændret.

Planstrategi

Med planstrategien som blev vedtaget i Byrådet i 2011, blev sat fokus på byernes udviklingsmuligheder, herunder afdækning og understøttelse af deres potentialer. Som særligt indsatsområde ønskes udarbejdet en langsigtet strategi for centerbyerne Haderslev, Vojens og Gram, som skal danne grundlag for en fortsat udvikling og styrkelse af byernes særlige kvaliteter og mulighder.

Statslige interesser i kommuneplanlægningen - 2013

De statslige interesser i kommuneplanlægningen er samlet i Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen – 2013, Miljøministeriet, Naturstyrelsen. De statslige mål og krav, som blandt andet kan relateres til bymønsteret, fremgår af oversigtens kapitel 3. Byudvikling.

Der er tale om en lang række mål hvoraf kan nævnes nedenstående:

Byerne skal rustes til fremtidens udfordringer, og det er et mål, at planlægningen skaber og bevarer levendeog varierede bymidter med blandet arealanvendelse til boliger, erhverv, handel, service mv.

Det er et mål at sikre de eksisterende erhverv i byzone gode udviklingsmuligheder.

Det er et mål, at kommunerne gennem deres planlægning etablerer bæredygtige bystrukturer i relation til
detailhandel, trafik, erhvervs- og boliglokalisering. Planlægningen skal bidrage til at mindske energiforbruget og miljøbelastningen.

Det er et mål, at boliger, arbejdspladser, institutioner og andre rejsemål placeres sådan, at behovet for transport reduceres, og således, at der sikres en sammenhæng mellem kommunernes planlægning og investeringer i infrastruktur.

Det er bl.a. et mål, at fremtidens byvækst og trafikskabende funktioner placeres, så det tilskynder til brug af kollektiv trafik.

Det er et mål, at der skal være forskel på land og by, og at der er en klar grænse mellem by og land. Spredt bebyggelse i det åbne land skal undgås. Det er således også et mål, at udlæg af nye erhvervsarealer ved motorveje i det åbne land begrænses, og at sådanne arealer primært reserveres til transporttunge virksomheder. Hvis byerne udvikler sig langs motorvejen ud i det åbne land, forsvinder åbne landskaber og grønne kiler.

Regional udviklingsplan

Den regionale udviklingsplan "Det gode liv som vækstskaber" har som initiativ nr. 1 at videnopbygge og videndele gennem en række analyseinitiativer, dels under anvendelse af "Kontur" som formidler af kommunale og regionale nøgletal som fundament for diskusioner om udvikling og udfordringer, dels "Byanalyser" af store som små byer, hvorved øges kendskabet til egne og andres styrker og svagheder, tydeliggør roller og identificerer behov for indsats. Initiativet vil udbygge og vedligeholde den opbyggede viden for at understøtte lokale indsatser og udforme byudviklingsstrategier. 

Til toppen



Status

Byrådet vedtog kommuneplanen den 17. december 2013.

Bekendtgørelse af kommuneplanen skete den 20. februar 2014.

_____


Planloven

Regional UdviklingsPlan

Statslige interesser i kommuneplanlægningen