Logo
Forside Byrådets fokusområder Hovedstruktur og retningslinjer Rammer for lokalplanlægning Søg i planen Tillæg Høring

Hovedstruktur og retningslinjer Byer og landområder Bymønster Bymønster: retningslinjer

Printervenlig side


Bymønster: retningslinjer

1.1.1 Haderslev Kommunes bymønster

Kommuneplanens bymønster bygger på et todelt princip med centerbyer og lokalbyer, der tilsammen danner et lokalt bynetværk. 

Centerbyerne er Haderslev, Vojens og Gram.

Lokalbyerne er Over Jerstal, Sommersted, Hammelev, Bevtoft, Marstrup, Hoptrup, Arnum, Nustrup, Fjelstrup, Øsby og Sønder Vilstrup.

Arealer til byudvikling i centerbyer og lokalbyer skal gennem lokalplanlægning overføres til byzone.

Klik her for at se Haderslev Kommunes bymønster.

1.1.2 Centerbyer

Centerbyerne rummer de overordnede funktioner, som skal betjene hele kommunen for at opnå den størst mulige selvforsyning med service og arbejdspladser i kommunen. 

Centerbyerne skal sikres planlægningsmæssige forudsætninger for at kunne betjene lokalområdet med offentlig og privat service.

Centerbyen Haderslev skal rumme overordnede funktioner, som betjener et større geografisk område. Eventuelle store og trafikkrævende/skabende funktioner kan med fordel placeres i forbindelse med motorvejen og Ribevej/Ribe Landevej.

Placering af nye eller omdannelse af eksisterende funktioner skal vurderes og planlægges ud fra en helhedsmæssig afvejning, hvor hensyn til natur, miljø og bæredygtighed skal indgå med stor vægtning.

1.1.3 Lokalbyer

Lokalbyer kan rumme offentlig og privat service, som betjener lokalområdet.

Lokalbyernes beliggenhed i kommunens geografi skal være bredt dækkende, således at der overalt i kommunen er rimelig adgang til den daglige service og arbejdspladser uden for centerbyerne. 

I forbindelse med trafikplanlægningen skal sammenhængen i form af veje, stier og kollektiv trafik og trafiksikkerheden mellem lokalbyer og centerbyer tillægges stor vægt.

Definitioner og vejledning

Bymønsterets byer udgøres af centerbyer og lokalbyer, og er beliggende i byzone. I det omfang hele eller dele af disse byer ikke er beliggende i byzone men fortsat ligger i landzone, skal de i forbindelse med lokalplanlægning for hele eller dele af byernes områder, overføres til byzone. 

Overordnede funktioner i centerbyerne kan være offentlige og private servicefunktioner inden for fx uddannelse og sundhed, større butikker og større idrætsfaciliteter. 

Udviklingen i centerbyerne skal bidrage til, at der i kommunen som helhed findes det størst mulige udbud af erhvervsservice, andre liberale erhverv, detailhandelsbutikker, fritidsaktiviteter, uddannelsestilbud til unge og voksne, sundheds- og socialservice samt gode overordnede trafikforbindelser.

Offentlig og privat service i lokalbyerne vil typisk være pasningstilbud, skole og fritidstilbud, købmand og anden lokal forsyning samt håndværksvirksomheder.

Lokalbyerne vil være i fokus i forbindelse med den løbende udvikling, tilpasning og udbygning af kommunal service i form af daginstitutioner, undervisningstilbud, ældrepleje, aktivitetshuse, m.v. Den enkelte lokalby kan have et forskelligt indhold af serviceudbud, arbejdspladser m.m.

Ud over bymønsterbyerne er der en lang række landsbyer, som har forskellige muligheder og forudsætninger i forbindelse med bosætning og arbejdspladsetablering.

Landsbyer er mindre byer beliggende i landzone og som helt eller delvist er omfattet af kommuneplanrammer.

Med hensyn til landsbyer og landdistrikter ser Byrådet gode muligheder for fortsat udvikling gennem lokalt engagement og samarbejde.

Til toppen



Status

Byrådet vedtog kommuneplanen den 17. december 2013.

Bekendtgørelse af kommuneplanen skete den 20. februar 2014.

_____