Logo
Forside Byrådets fokusområder Hovedstruktur og retningslinjer Rammer for lokalplanlægning Søg i planen Tillæg Høring

Hovedstruktur og retningslinjer Byer og landområder Byudvikling Byudvikling: redegørelse

Printervenlig side


Byudvikling: redegørelse

Eksisterende og planlagte forhold  
Centerbyerne Haderslev, Vojens og Gram

I forhold til centerbyen Haderslev, peges der kun på et enkelt nyt byudlæg til boliger, og ikke nye udlæg til erhverv. Årsagen hertil skyldes, at der på baggrund af det beregnede behov i 12- års planperioden (2013 - 2024) er overskud af arealudlæg.

I centerbyerne Vojens og Gram peges ikke på nyudlæg, idet der også her vil være overskud af arealer til byudvikling efter 12- års planperioden. 

Iøvrigt vil der være fokus på færdiggørelse af allerede udlagte eller påbegyndte områder.

De udpegede perspektivarealer er arealer som allerede blev udlagt ved Kommuneplan 2009, og som fortsat udtrykker Byrådets langsigtede overvejelser. Disse arealudlæg har således ingen aktuel juridisk binding, men kan være de arealer som Byrådet søger inddraget når øvrige arealer er opbrugt.

Se samlet kort over nyudlæg og perspektivarealer til henholdsvis bolig- og erhvervsformål her

Helhedsplan for Haderslev Vest

Med "Byrådets fokusområder" har Byrådet fokus på udviklingsmulighederne inden for boliger og erhverv, men også områder til fritid og oplevelser, og med hovedvægten på området Haderslev - Hammelev og udgangspunkt i tilgængelighed til E 45 / motorvejen. Der er ligeledes særlig opmærksomhed på bosætningsmulighederne i de motorvejsnære områder ved Moltrup / Bramdrup (jf. Byrådets fokusområder, fx Bosætning og Levesteder). 

Byrådet ønsker at udvikle dette område med afsæt i områdets kvaliteter og med fokus på attraktiv bosætning med adgang til lokale såvel som regionale arbejdspladser. Der vil derfor blive udarbejdet en "Helhedsplan for Haderslev Vest" som disponerer området i forhold til de funktioner området skal indeholde, herunder afdækker infrastrukturelle koblinger og sammenhænge i forhold til nye såvel som eksisterende byområder. Helhedsplanen vil tage afsæt i områdets landskab, natur og kulturhistoriske kvaliteter samt udnytte den særlige mulighed for sammenhæng mellem boligområder og rekreative bånd.

Der er tale om et meget stort område som vil kunne dække udviklingsbehovet i mange år frem. Det er derfor vigtigt at helhedsplanen giver den tilstrækkelige fleksibilitet og rum med henblik på imødekommelse af fremtidige behov. Omvendt skal helhedsplanen fastlægge de overordnede strukturer for områdets disponering, og angive de overordnede retningslinjer for den fremtidige udvikling i området, således at utilsigtede projektløsninger undgås.  

Helhedsplanen vil geografisk behandle området mellem Haderslev bys vestlige afgrænsning (inkl. de nyere boligområder ved Ejsbøl), og E 45 / motorvejen, samt med nordvestlig afgrænsning omkring Moltrup landevej og sydvestlig afgrænsning ved Haderslev Dam. Se nedenstående kort:

En landskabsanalyse som afdækker de naturgeografiske og kulturgeografiske forhold samt en rumlig visuel analyse vil give et godt grundlag for stillingtagen til områdets mange kvaliteter og muligheder. Der er tale om et småbakket varieret landskab med mange hegn og kulturhistoriske spor, og som i udgangspunktet vil kunne skabe rammerne for nye spændende bomiljøer med kobling til erhvervsområderne ved motorvejen, og med let adgang til Ribevej og tilslutningsanlæggene til motorvejen ved Hammelev og Bramdrup. Ved kommuneplan 2009 blev disponeret en nordvestlig omfartsvej fra Ribe Landevej til omkørselsvejen ved Christian X`s Vej, hvilken vil skulle indtænkes i helhedsplanen. Ligeledes vil helhedsplanen skulle angive løsningsforslag for adgangsforholdene fra Ribevej / Ribe Landevej til byudviklingsområderne langs sydsiden af vejen mellem Haderslev og Hammelev.

Indtænkning af grønne kiler med åbne områder, natur og rekreative stiforbindelser vil være oplagt som et tilbud om et grønt friluftsliv, ligesom de rekreative udfoldelsesmuligheder som i forvejen befinder sig i området i kraft af golfbanen vil kunne yderligere indtænkes i planlægningen og alt sammen medvirke til at give området en særlig sundhedsprofil. Området vil ligeledes være oplagt at indrette med en grøn miljøprofil, eksempelvis ved indtænkning af klimastrategiske løsninger, herunder en ny og spændende regnvandshåndtering ved indretning af nye boligområder, ligesom den grønne profil kan videretænkes ved indretning af forsøgsområder for energirigtigt byggeri.  

Lokalbyerne

I Hammelev udpeges 2 nye arealer til boliger på baggrund af en forventet efterspørgsel som resultat af Byrådets fokus på området for fremtidig bosætning og erhvervsudvikling.

I øvrige lokalbyer peges ikke på nyudlæg, idet der her vil være overskud af arealer til byudvikling efter 12- års planperioden. 

Iøvrigt vil der være fokus på færdiggørelse af allerede udlagte eller påbegyndte områder.

Landsbyer og landområder

Der har i kommunens landsbyer været tale om meget begrænset efterspørgsel på arealer til bolig- og erhvervsformål i perioden siden sidste kommuneplanrevision, og der er meget stor restrummelighed set i forhold til det beregnede behov i den næste 12- års planperiode.

Lokale initiativer og aktiviteter vil her være de væsentligste udgangspunkter for udvikling og bosætning. Se mere herom under Bosætning og levesteder i Byrådets fokusområder.

Nedenstående kort omfatter kommunens landsbyer og samlede bebyggelser i det åbne land:



Status

Byrådet vedtog kommuneplanen den 17. december 2013.

Bekendtgørelse af kommuneplanen skete den 20. februar 2014.

_____


Planloven

Regional Udviklingsplan

Råstofplan 2012

Statslige interesser i kommuneplanlægningen



Søg adresse:


Samlet ramme for arealudlæg 

Den samlede ramme for arealudlæg til bolig- og erhvervsbyggeri i 12-års planperioden er fordelt mellem center- og lokalbyerne. Oversigt over nyudlæg og arealer der udtages fremgår af kommuneplanens redegørelse under afsnittet om Bosætning og boligudvikling og Erhvervsudvikling. Den samlede ramme fremgår af pdf arealregnskabet for byer i Haderslev Kommune (56.3 KB). 

Øvrige forhold

Der skal ske en afbalanceret og velbegrundet afvejning mellem byudviklingsområder og jordbrugserhvervets nuværende og langsigtede udviklingsmuligheder. Og der vil i denne forbindelse blive lagt stor vægt på inddragelse af og samarbejde med såvel den enkelte jordejer/landmand som landbrugets interesseorganisationer.

Forbruget af landbrugsjord til ikke-jordbrugsmæssige formål må i alle tilfælde ikke blive større end nødvendig. Ved planlægning af boligområder skal det som hovedregel sikres, at der bliver plads til gennemsnitlig mindst 10 boliger pr. ha., og for erhvervsbyggeriets vedkommende skal regnes med en bebyggelsesprocent på 25.

Indenfor "De særligt værdifulde landbrugsområder" jf. retningslinje 5.6.1 gælder, at inddragelse af landbrugsjord skal begrænses mest muligt og om muligt ske på arealer med begrænset betydning for jordbruget, med mindre en samlet samfundsmæssig afvejning tilsigter andet. Ved inddragelse skal det tilstræbes at bevare større samlede jordbrugsområder. Inddragelse af landbrugsjord til andre formål end jordbrug skal ske under hensyntagen til de berørte ejendomme, struktur- og arronderingsforhold i området, foretagne investeringer og behovet for arealer til dyrkning og  til udbringning af husdyrgødning og afgasset biomasse, så en hensigtsmæssig løsning for jordbruget tilstræbes.

Hensynet til bevarelse af landbrugsjord har høj prioritet. De jordbrugsmæssige interesser kan dog vige for hensynet til væsentlige natur- og miljømæssige-, landskabelige, byudviklingsmæssige- samt kulturhistoriske interesser og lokalsamfund. Og de kan ligeledes vige for kommende udbygning/omlægning/anlæg af infrastrukturanlæg.

Store husdyrproduktioner anses for at være miljøbelastende arealanvendelse. Etablering og udvidelse af store husdyrproduktioner er ikke forenelig med miljøfølsom arealanvendelse. Modsat hindrer nye boligområder udvidelse af miljøbelastende aktiviteter.

Der er udarbejdet retningslinjer for placering af "Områder til store husdyrbrug" jf. retningslinje 5.6.2 hvorefter der gælder at disse områder skal friholdes for anvendelse, der strider imod etablering af store husdyrbrug, og at der ved beslutning om placering af nye miljøfølsomme arealanvendelser i husdyrbrugets nærhed, skal indgå hensynet til store husdyrbrug.  Se afsnittet om Forebyggelse af miljøkonflikter

Støjbelastede arealer kan normalt ikke inddrages til byformål medmindre der foretages støjafskærmning. Meget støjbelastede arealer som fx støjkonsekvenszoner ved forsvarets anlæg, motorsportsbaner mm. er oftest ikke forenelige med byudvikling.

Sikring af en god kollektiv trafikbetjening skal indgå ved planlægning af byudvikling og udlæg af nye bolig- og erhvervsområder.

Inddragelse af bynære områder med interesser specielt knyttet til det åbne land, som naturområder, værdifulde landskaber og kulturlandskaber skal ske på en måde, så værdierne indarbejdes som en kvalitet i planlægningen og dermed bliver en kvalitet i bymiljøerne.

Hidtidig kommuneplanlægning

Arealanvendelsen og arealudlæg bygger på principperne i den hidtidige kommuneplanlægning. Det betyder, at der lægges vægt på færdiggørelse af allerede udlagte eller påbegyndte bolig- og erhvervsområder.

Planstrategi

Med planstrategien som blev vedtaget i Byrådet i 2011, blev sat fokus på byernes udviklingsmuligheder, herunder afdækning og understøttelse af deres potentialer.

Med Byrådets Vision er peget på en attraktiv og varieret bosætning samt gode levesteder på et fundament af bæredygtighed og sundhed.

Kommunen vil arbejde for at der er grunde / boliger overalt, vægtet i forhold til efterspørgslen.

Som særligt indsatsområde ønskes udarbejdet en langsigtet strategi for centerbyerne Haderslev, Vojens og Gram, som skal danne grundlag for en fortsat udvikling og styrkelse af byernes særlige kvaliteter og muligheder.

Byrådet ønsker ført en aktiv og fremtidssikret jordpolitik, herunder at afsætte de nødvendige penge til jordkøb og kommende infrastruktur. 

Regional udviklingsplan

Den regionale udviklingsplan "Det gode liv som vækstskaber" har som initiativ nr. 1 at videnopbygge og videndele gennem en række analyseinitiativer, dels under anvendelse af "Kontur" som formidler af kommunale og regionale nøgletal som fundament for diskusioner om udvikling og udfordringer, dels "Byanalyser" af store som små byer, hvorved øges kendskabet til egne og andres styrker og svagheder, tydeliggør roller og identificerer behov for indsats. Initiativet vil udbygge og vedligeholde den opbyggede viden for at understøtte lokale indsatser og udforme byudviklingsstrategier. 

Statslige interesser i kommuneplanlægningen

De statslige interesser i kommuneplanlægningen er samlet i Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen – 2013, Miljøministeriet, Naturstyrelsen. De statslige mål og krav, som blandt andet kan relateres til bosætning og boligudvikling, fremgår af oversigtens kapitel 3. Byudvikling.

Der er tale om en lang række mål hvoraf kan nævnes nedenstående:

Byerne skal rustes til fremtidens udfordringer, og det er et mål, at planlægningen skaber og bevarer levendeog varierede bymidter med blandet arealanvendelse til boliger, erhverv, handel, service mv.

Det er et mål, at kommunerne gennem deres planlægning etablerer bæredygtige bystrukturer i relation til
detailhandel, trafik, erhvervs- og boliglokalisering. Planlægningen skal bidrage til at mindske energiforbruget og miljøbelastningen.

Det er et mål, at boliger, arbejdspladser, institutioner og andre rejsemål placeres sådan, at behovet for transport reduceres, og således, at der sikres en sammenhæng mellem kommunernes planlægning og investeringer i infrastruktur.

Det er bl.a. et mål, at fremtidens byvækst og trafikskabende funktioner placeres, så det tilskynder til brug af kollektiv trafik.

Det er et mål, at der skal være forskel på land og by, og at der er en klar grænse mellem by og land. Spredt bebyggelse i det åbne land skal undgås. Det er således også et mål, at udlæg af nye erhvervsarealer ved motorveje i det åbne land begrænses, og at sådanne arealer primært reserveres til transporttunge virksomheder. Hvis byerne udvikler sig langs motorvejen ud i det åbne land, forsvinder åbne landskaber og grønne kiler.  

Til toppen