Logo
Forside Byrådets fokusområder Hovedstruktur og retningslinjer Rammer for lokalplanlægning Søg i planen Tillæg Høring

Hovedstruktur og retningslinjer Byer og landområder Byudvikling Byudvikling: retningslinjer

Printervenlig side


Byudvikling: retningslinjer

1.2.1 Byudviklingsområder

Arealer til byformål skal ske ved overførsel til byzone, støtte bymønstret og udlægges inden for byudviklingsområder. Der udlægges arealer til byformål indenfor en samlet ramme, der er fastlagt ud fra et forventet behov i den 12 årige planperiode fra 2013 til 2024. Arealbehovet fremgår af redegørelsen.

1.2.2 Fremtidig byudvikling

Fremtidige byområder skal være sammenhængende med klare grænser mellem by og land. Byudviklingen skal ske indefra og ud og under hensyntagen til trafikale og infrastrukturelle forhold. Byudviklingen skal ske under hensyntagen til naturområder, landskabsinteresser, rekreative og kulturhistoriske interesser, drikkevandsinteresser, landbrugsinteresser og under hensyntagen til i øvrigt at forebygge miljøkonflikter. Der skal være en klar adskillelse af miljøbelastende og miljøfølsom arealanvendelse i bymønsterets byer. Klimatilpasningen er også afgørende for byudviklingen.

1.2.3 Landsbyer og landområder

Byggeri og anlæg samt ændret anvendelse af eksisterende bygninger og af ubebyggede arealer, herunder arealudlæg til jordbrugsparceller, skal ske under iagttagelse af de interesser, som fremgår af kommuneplanens øvrige retningslinjer.

Se blandt andet afsnittet "Bosætning og boligudvikling", herunder retningslinje 1.3.2 Nye boliger i landsbyer.

Definitioner og vejledning
Definitioner

Byudviklingsområder er områder som dels omfatter nye arealer til byformål som udlagt på baggrund af det forventede behov i den 12 års planperiode, samt perspektivarealer som rækker ud over 12-års perioden.

Arealer til byformål  er byzonearealer som rummer boliger og erhverv, herunder offentlig og privat service, rekreative anlæg samt bynære rekreative arealer.

Landsbyer og landområder er beliggende i landzone, hvorfor disse ikke indgår i nuværende og fremtidige byzoner og sommerhusområder. Landsbyer er mindre byer som helt eller delvist er omfattet af kommuneplanrammer.

Jordbrugsparceller er arealer i landzone til opførelse af beboelsesbygninger kombineret med hobbyprægede jordbrugsmæssige forhold.

Vejledning

Uden for byudviklingsområderne kan der foretages mindre afrundinger, hvis det er foreneligt med interesserne i det åbne land og hensynet til miljøkonflikter.

Ved inddragelse af bynære arealer med interesser knyttet til det åbne land, vil der ske en prioritering af forenelige og uforenelige interesser. Se prioriteringsskema her  byudvikling_interesser_prioritering.pdf (54.3 KB).

I områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD-områder) er der særlige hensyn at varetage i forhold til byudvikling. 

I kommuneplanlægningen tages stilling til, hvordan byen afgrænses i forhold til det åbne land. Når planlægningen for byudvikling omfatter større sammenhængende områder eller områder med særlige problemstillinger, skal der tages stilling til, om det vil være hensigtsmæssigt at udarbejde en masterplan for det samlede område forinden der kan lokalplanlægges. Et aktuelt eksempel er masterplanen for Haderslev Havn.

Ved planlægning og administration i landsbyer og landområder skal opmærksomheden især rettes mod de interesser, der er knyttet til natur, landskabs- og kulturhistorie samt til beskyttelse af grundvand og vandmiljø. Ved tilladelse til nybyggeri og ændret anvendelse af bygninger og arealer skal mulige miljøkonflikter undgås. Det betyder, at der bl.a. skal tages hensyn til etablerede virksomheder, herunder landbrug, såvel som til eksisterende boliger. I forhold til landbrugsbedrifters udvidelse henvises til Forebyggelse af miljøkonflikter.

Omfanget af nybyggeri til boliger og erhverv må i landsbyer ikke få karakter af egentlig byudvikling, idet byudvikling knytter sig til bymønsterets byer.

Nybyggeri, herunder også arealudlæg til jordbrugsparceller, skal som udgangspunkt ske under hensyntagen til landsbyens og bebyggelsens eksisterende størrelse, udstykningsmønstret, de kulturhistoriske værdier samt natur, landskab og miljø. Der henvises til retningslinjerne i afsnittene om Bosætning og boligudvikling og Bebyggelser og anlæg.

Til toppen



Status

Byrådet vedtog kommuneplanen den 17. december 2013.

Bekendtgørelse af kommuneplanen skete den 20. februar 2014.

_____