Logo
Forside Byrådets fokusområder Hovedstruktur og retningslinjer Rammer for lokalplanlægning Søg i planen Tillæg Høring

Hovedstruktur og retningslinjer Byer og landområder Erhvervsudvikling Erhvervsudvikling: retningslinjer

Printervenlig side


Erhvervsudvikling: retningslinjer

1.4.1 Erhvervsområder ved centerbyerne og motorvejen.

Udlæg af nye, større arealer til erhvervsformål skal ske i tilknytning til centerbyerne Haderslev og Vojens.

Udbygning i forbindelse med E45/motorvejen skal tage udgangspunkt i den bestående erhvervsanvendelse og udvikling inden for virksomheder, der kan drage fordel af en god trafikal placering. Her tilgodeses således virksomhedstyper med transportbehov baseret på adgang til arbejdskraft i et større regionalt opland samt væsentlig transport af produkter og kundetrafik.

Øvrige erhvervsområder i Haderslev, Vojens og Gram er primært forbeholdt virksomhedstyper med et transportbehov og et arbejdskraftopland i kommunen og/eller lokalområdet.

Virksomheder og anlæg skal indrettes og drives på en måde, som tilgodeser både sikring og hensyntagen til grundvandet i områder med særlige drikkevandsinteresser.

Se eksisterende arealudlæg på kort her.

1.4.2 Byomdannelse

Eksisterende erhvervsarealer, hvor den hidtidige erhvervsaktivitet er under afvikling, skal i videst muligt omfang genanvendes og udvikles gennem byomdannelse.

Områdernes særlige karakter og muligheder, herunder eksisterende friarealer og grønne områder, vil give mulighed for at tilvejebringe områder til forskellige nuværende og fremtidige byformål.

Forholdet til aktuelle og fremtidige sundheds- og miljømæssige problemstillinger skal indgå i byomdannelsesarbejdet med stor vægt.

1.4.3 Forbud mod blandet bolig og erhverv i erhvervsområder

I erhvervsområder må der generelt ikke opføres eller indrettes boliger. Undtagelsesvis kan det dog tillades, såfremt det kan dokumenteres, at der er en nødvendig og aktuel sammenhæng mellem virksomhedens drift og beboelse på virksomheden.

1.4.4 VVM-pligtige virksomheder

Ved eventuel placering af forurenende virksomheder eller enkeltanlæg er det væsentligt, at der ved lokalisering af disse samt ved ændring af arealanvendelsen sikres fornøden afstand til miljøfølsom arealanvendelse. Det skal konkret dokumenteres, at der sikres en sådan afstand til forurenende virksomheder og risikovirksomheder, at der ikke opstår støj-, lugt og andre forureningsgener, og at der sikres tilfredsstillende sikkerhedsmæssige forhold, sådan at borgernes sundhedstilstand ikke forværres. Det skal endvidere dokumenteres, at væsentlige natur- og miljøinteresser ikke påvirkes negativt.

1.4.5 Særligt energiproducerende og/eller energiforbrugende virksomheder

Nye særligt energiproducerende virksomheder bør planlægges og lokaliseres sådan, at eventuel overskudsvarme kan udnyttes i selve virksomheden/andre virksomheder og/eller udnyttes i eksisterende eller planlagte varmeforsyningsnet. Retningslinjen er ikke bindende for den enkelte virksomhed, men vil indgå i den kommunale planlægning og myndighedsudøvelse, hvor det er relevant. Der skal arbejdes for en samfundsøkonomisk hensigtsmæssig lokalisering af særligt energiproducerende og særligt energiforbrugende virksomheder. Hvis disse virksomheder placeres på det rette sted, vil der kunne sikres en genanvendelse af den producerede varme. Såfremt virksomhederne må antages at påvirke miljøet væsentligt, vil virksomheden uanset iagttagelse af energibesparende foranstaltninger være underlagt gældende regler om VVM-redegørelse.

Definitioner og vejledning
Byomdannelsesområder

Byomdannelsesområder kan være større områder, hvor den oprindelige erhvervsmæssige aktivitet er under afvikling, og arealernes størrelse og beliggenhed gør, at de er interessante i forhold til byudvikling og byforbedring. Samtidig vil en byomdannelse kunne reducere behovet for at inddrage nye arealer til byformål og medføre en bedre udnyttelse af bestående og fornyet infrastruktur. 

Forurenende virksomheder

For uddybning henvises til afsnittet om VVM-pligtige anlæg.

Til toppen



Status

Byrådet vedtog kommuneplanen den 17. december 2013.

Bekendtgørelse af kommuneplanen skete den 20. februar 2014.

_____


Erhvervsparken EP3