Logo
Forside Byrådets fokusområder Hovedstruktur og retningslinjer Rammer for lokalplanlægning Søg i planen Tillæg Høring

Hovedstruktur og retningslinjer Byer og landområder Offentlig service Offentlig service: redegørelse

Printervenlig side


Offentlig service: redegørelse

Eksisterende og planlagte forhold

Haderslev Kommunes indbyggerantal forventes ifølge befolkningsprognosen, Haderslev Kommune 2013, at falde fra  56.058 personer i 2013 til 55.643 personer i 2021. Det er en nedgang i folketallet på 415 personer, svarende til 0,7 % over de kommende 8 år. Dette står i kontrast til udviklingen på landsplan , hvor der i samme periode forventes en stigning i folketallet på cirka 2,8 %.

Der forventes samtidig også en markant forskydning i befolkningens aldersfordeling. Antallet af børn op til 16 år vil falde relativt meget fra 2013 og frem til 2021. For aldersgruppen fra 6-16 år påregnes et fald på knap 6 %, svarende til 440 børn, og for aldersgruppen fra 17-24 år påregnes et fald på knap 11 %, svarende til 584 unge. Modsat påregnes for aldersgrupperne 80-89 år og 90+ en tilvækst på 29 % og mere end 35 % frem til 2021, svarende til tilsammen 754 flere ældre i disse aldersgrupper.

Disse forventede forskydninger i befolkningstal og alderssammensætning medfører at den offentlige service i Haderslev Kommune vil komme til at stå overfor betydelige udfordringer i de kommende år.

For at optimere de kommunale investeringer i skoler, daginstitutioner, plejecentre m.m. er det derfor vigtigt at sikre et samspil med udbygningen af boligområder således at ledig kapacitet i de kommunale servicefunktioner udnyttes bedst muligt. 

Dagtilbudsområdet

Haderslev Kommunes dagtilbud består af 32 daginstitutioner fra Arnum i vest til Stevelt i øst. Herudover er der omkring 200 dagplejere.

Institutionernes størrelse strækker sig fra færre end 27 børn til institutioner med over 100 børn.
Der er ligeledes forskelle i sammensætningen af børn. Nogle institutioner er for aldersgruppen 0-6 år (aldersintegrerede), og helt traditionelle børnehaver for børn i alderen 3-6 år.

Der er mulighed for at vælge privat børnepasning, efter at der er givet kommunalt tilbud.

Udviklingen i antal børn i alle dagtilbud 0 – 6 år

Institution

Antal børn 2008

Antal børn 2013

Kommunale og selvejende daginstitutioner og dagplejen

2.976

2.782 

Private børnepassere

50

127 

Privatinstitutioner

19

 65

Puljebørnehaver

115

115 

I alt passes

3.160

 3.089

(Kilde: Haderslev Kommune / Prokap, marts 2013)

Placeringen af daginstitutioner i Haderslev Kommune kan ses på kortet her.

Skolerne

Der er fra den 1. august 2012 10 folkeskoler i Haderslev Kommune, samt 2 specialskoler (Moltrup Skole og Skolen ved Stadion) og 5 private skoler (Fole Skole, Haderslev Kristne Friskole, Simmersted Friskole, Haderslev Realskole og Deutsche Schule Hadersleben)

Folkeskolernes elevtal pr. 1. september 2012 varierer mellem 230 og 1120.

Der er til alle folkeskoler undtagen 10. i Kløften tilknyttet skolefritidsordninger (SFO) med et samlet børnetal på cirka 1635 børn pr. 1. marts 2013. Børnene kommer fra 0.-3. klasse.

Fra 1. august 2009 er undervisningen i børnehaveklassen ikke længere frivillig.

Skolernes placering kan ses på kortet her.

Ældre og handicappede

Ældre og handicapområdet består af:

  • hjemmepleje og sygepleje opdelt i geografiske distrikter, som dækker hele kommunen,
  • træningscentre med faciliteter i Gram, Vojens og Haderslev til genoptræning og vedligeholdelsestræning,
  • 9 plejecentre med 451 plejeboliger med hovedparten koncentreret Gram, Vojens og Haderslev,
  • 352 ældre og handicapvenlige boliger med hovedparten placeret i Gram, Vojens og Haderslev,
  • dagcentre i Vojens og Haderslev samt aktivitetscentre i Vojens, Haderslev og Gram
  • 170 boliger fordelt på boenheder og døgninstitutioner til voksne handicappede og sindslidende placeret i Vojens og Haderslev,
  • 7 beskyttede værksteder fordelt i Gram, Vojens og Haderslev.

Byrådet godkender hvert år kvalitetsmålene for indsatsen på hele serviceområdet (ældre, handicappede og sundhed). 

I 2011 vedtog kommunen en ”Strategisk Boligplan, 2010-2015”, som danner baggrund for arbejdet med at sikre, at der er det nødvendige antal almene boliger i kommunen.

Placering af plejecentre, handicapinstitutioner og bofællesskaber kan ses på kortet her.

Hidtidig kommuneplanlægning

Beskrivelsen af den overordnede institutionsstruktur for børn- og ungeområdet samt for ældre- og handicapområdet fremgår af indledningen til denne redegørelse.

Skole og institutionsstrukturen for børn- og ungeområdet er tilpasset i den mellemliggende planperiode (2009-2013), som følge af Haderslevreformen.

Med udgangspunkt i Haderslev Kommunes Sundhedspolitik 2012 gælder følgende visioner for etablering af et sundhedscenter:

  • At sikre borgerne en bedre sundhed gennem én indgang
  • At sikre at borgerne får nem adgang til mange samlende tilbud.

For selve sundhedscentret kan der være tale om følgende:

  • Der skal sikres tilgængelighed til centret
  • At sikre vidensdeling blandt de forskellige faggrupper og behandlere
  • At sikre et godt samarbejde mellem husets brugere
  • At samle og optimere sundheds- og forebyggelsestiltag for borgerne
  • At sundhedscentret udnyttes på tværs.

Arbejdet med mål og visioner for sundhedscentret er ikke færdiggjort, og skal ske i samarbejde med konkrete samarbejdspartnere.

Aktuelt (2013) arbejdes der på etablering af sundhedscentre i Haderslev og Vojens. Deres fysiske lokalisering fremgår af kortet her.

Planstrategi

Den offentlige service er repræsenteret bredt i planstrategi 2011. Med særlig fremhævning i Byrådets vision for Haderslev Kommune indgår offentlig service mere eller mindre direkte i Medborgerskab, Bosætning og Levesteder samt Sundhed og Bæredygtighed. Flere af planstrategiens mål er videreført i Byrådets fokusområder og afspejles i målsætningerne for offentlig service.

Børnepolitik

Byrådet vedtog i 2007 en sammenhængende børnepolitik. Den sammenhængende børnepolitik i Haderslev Kommune beskriver værdier, mål og hensigter for den kommunale indsats i relation til alle børn, unge fra 0-18 år og deres familie. Et særligt fokus for politikken retter sig mod de udsatte børn og unge.

I Haderslev Kommune er det vort mål at skabe gode muligheder for aktiviteter, oplevelser, engagement og udvikling for alle børn og unge

Derfor er det også et mål at gøre dagtilbuddene, skolerne, fritidsordninger og fritidstilbud mere rummelige.

Den sammenhængende børnepolitik kan ses her.

Den sammenhængende børnepolitik forventes revideret i 2014 i forbindelse med den nye valgperiode.

Sundhedspolitik 2012

Byrådet vedtog i 2012 sin anden sundhedspolitik. Sundhedspolitikken har bl.a. til formål at skabe synlighed om mål og retning på indsatser inden for arbejdet med sundhedsfremme og forebyggelse.

I forhold til kommunens første sundhedspolitik er der i anden udgave øget fokus på borgernes mentale sundhed.

I Haderslev Kommune bygger sundhedsarbejdet på tanken om sundhed på tværs, da sundhedsfremme og forebyggelse er et fælles anliggende og et fælles ansvar. Sundhedspoltikken er derfor udarbejdet i tæt samarbejde mellem alle kommunens serviceområder. I sundhedspolitikken er der opstillet konkrete målsætninger for de enkelte serviceområders sundhedsfremmende og forebyggende indsatser.

Målet er at gøre det sunde valg til det det lette valg, hvor borgeren i dagligdagen skal sikres gode rammer til at træffe et sundt valg.

Haderslev Kommunes sundhedspolitik kan ses her.

Regional Udviklingsplan

Allerede i titlen "Det gode liv som vækstskaber" for den Regionale Udviklingsplan 2012-2015 antydes forskellige dele af den offentlige service som en væsentlig forudsætning. Med de regionale initiativer for at understøtte og øge de unges uddannelsesniveau, starter den indsats allerede i institutioner og skoler.

Det regionale initiativ sundhed som løftestang understøttes også af flere af Haderslev Kommunes tiltag på sundhedsområdet, herunder arbejdet for etablering af sundhedscentre.

Statslige interesser i kommuneplanlægningen

De statslige interesser i kommuneplanlægningen er samlet i "Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen – 2013", Miljøministeriet. De statslige mål for og krav til den kommunale planlægning for offentlig service fremgår af oversigtens kapitel 3.1 Byvæst og arealanvendelse i byzone.

Det er bl.a. Miljøministeriets mål, at:

  • Byerne skal rustes til fremtidens udfordringer, og det er et mål, at planlægningen skaber og bevarer levende og varierede bymidter med blandet arealanvendelse til boliger, erhverv, handel, service mv. Det er et mål at sikre de eksisterende erhverv i byzone gode udviklingsmuligheder.
  • Det er et mål, at kommunerne gennem deres planlægning etablerer bæredygtige bystrukturer i relation til detailhandel, trafik, erhvervs- og boliglokalisering. Planlægningen skal bidrage til at mindske energiforbruget og miljøbelastningen. Det er et mål, at boliger, arbejdspladser, institutioner og andre rejsemål placeres sådan, at behovet for transport reduceres, og således, at der sikres en sammenhæng mellem kommunernes planlægning og investeringer i infrastruktur.
  • Det er et mål, at beslutninger om byvækst foretages på basis af en helhedsvurdering, der bl.a. inkluderer hensynet til befolkningens rekreative muligheder, vandindvindingsområder, natur og landskab og den regionale udvikling. Det er ligeledes et mål, at byudviklingen sker i respekt for byernes strukturer, dimensioner, udpegede kulturmiljøer og bevaringsværdige bygninger og anlæg, som en vigtig del af vores kulturarv og lokale identitet.
  • Det er et mål, at kommuneplanerne bidrager til en udvikling, der kommer hele Danmark til gode, og sikrer balance mellem lokale interesser og nationale hensyn. Udviklingen i yderområderne er påvirket af den generelle samfundsmæssige og økonomiske aktivitet, hvor den økonomiske vækst er størst omkring de store byer.
  • Målsætningen om et Danmark i balance med gode muligheder for bosætning, vækst og erhvervsudvikling skal følges op i kommunernes planlægning ved bl.a. at understøtte mulighederne for begrænset byggeri ved landsbyer i landzone til at udvikle landdistriktet.
  • Det er et mål, at kommuneplanerne bidrager til en udvikling, der kommer hele Danmark til gode, og sikrer balance mellem lokale interesser og nationale hensyn. Udviklingen i yderområderne er påvirket af den generelle samfundsmæssige og økonomiske aktivitet, hvor den økonomiske vækst er størst omkring de store byer.
  • Målsætningen om et Danmark i balance med gode muligheder for bosætning, vækst og erhvervsudvikling skal følges op i kommunernes planlægning ved bl.a. at understøtte mulighederne for begrænset byggeri ved landsbyer i landzone til at udvikle landdistriktet.

I henhold til planlovens § 11 a, stk.1, nr. 2 er det et krav, at kommuneplanen indeholder retningslinjer for beliggenheden af områder til forskellige byformål, fx boligformål, erhvervsformål, beliggenheden af offentlige institutioner, byomdannelser m.m.

Målene og retningslinjerne for offentlig service i Kommuneplan 2013 er i overensstemmelse med de statslige krav til kommuneplanlægningen.

Til toppen



Status

Byrådet vedtog kommuneplanen den 17. december 2013.

Bekendtgørelse af kommuneplanen skete den 20. februar 2014.

_____


Planloven

Statslige interesser i kommuneplanlægningen