Logo
Forside Byrådets fokusområder Hovedstruktur og retningslinjer Rammer for lokalplanlægning Søg i planen Tillæg Høring

Hovedstruktur og retningslinjer Klima Klimatilpasning Klimatilpasning: mål

Printervenlig side


Klimatilpasning: mål

Byrådet ønsker:

  • at forebygge oversvømmelser fra ekstremregn, vandløb og havet/ fjorden i byer og landsbyer.
  • ikke, at planlægge for nye by-og sommerhusområder, samt ikke udstykke til flere ejendomme i de områder, hvor der er størst risiko for oversvømmelser.
  • at forebygge oversvømmelser i hele kommunen ved at arbejde for øget nedsivning og tilbageholdelse af overfladevand, hvor det giver mening.
  • at fremme en lokal klimatilpasning, som medfører, at regnvandet bliver en ressource der tilfører de berørte områder nye attraktive kvaliteter, hvor det er hensigtsmæssigt.
  • at sikre kommunens særlige værdier for fremtiden.

Målene skal opfyldes gennem administration af retningslinjerne for klimatilpasning.

I lokalplanlægningen (klimalokalplaner) og ved gennemførelse af spildevands- og vådområde-projekter kan kommunen ligeledes bidrage til at opfylde målene.

Herudover har Haderslev Kommune en række indsatser, som skal bidrage til at opfylde Byrådets mål. En nærmere beskrivelse heraf findes i pdf baggrundsrapporten (31.5 MB), hvor der også er opstillet succeskriterier for de enkelte indsatser.

Udpegning af fokusområder

Der er udpeget fire fokusområder, hvor der vurderes at være stor risiko for oversvømmelse og størst risiko for værditab. Det er i disse områder, at indsatsen i første omgang sættes med henblik på at nå byrådets mål.

Haderslev Kommune har i den sammenhæng opsat tre indsatser konkret for fokusområderne:

  1. Analyse af områder – Der skal foretages supplerende undersøgelser af de enkelte fokusområder for at præcisere, hvilke udfordringer der er og hvilke muligheder der er for at klimatilpasse. Blandt andet skal det undersøges hvorledes grundvandsspejlet kan forvente at ændre sig og der skal foretages konkrete målinger på lokale vandløb.
  2. Borgerinddragelse – De lokale borgere og virksomheder skal inddrages i processen med at finde en egnet projektløsning til klimatilpasning af fokusområdet. Det er vigtigt for Haderslev Kommune, at de gode idéer bliver hørt og vi ønsker at skabe et lokalt ejerskab over projekterne.
  3. Handlingsplaner – Inden den reelle udførelse skal der udarbejdes handlingsplaner, der konkret beskriver, hvordan vi griber klimatilpasningen an i det enkelte fokusområde. Disse planer beskriver både de reelle projekter og en prioritering af disse i forhold til, hvad der fysisk og økonomisk er muligt. 

De fire udpegede fokusområder, som der er fokus på er:

  1. Haderslev Midtby
  2. Hoptrup - Diernæs
  3. Aarø - Aarøsund
  4. Hejsager - Kelstrup

Alle fire områder er kort beskrevet under Redegørelsesafsnittet og en mere uddybende information findes i pdf baggrundsrapporten (31.5 MB) til Klimatilpasningsplanen.

Til toppen


 


Status

Byrådet vedtog kommuneplanen den 17. december 2013.

Bekendtgørelse af kommuneplanen skete den 20. februar 2014.

_____