Logo
Forside Byrådets fokusområder Hovedstruktur og retningslinjer Rammer for lokalplanlægning Søg i planen Tillæg Høring

Hovedstruktur og retningslinjer Kulturhistorie Kulturmiljøer Kulturmiljøer: retningslinjer

Printervenlig side


Kulturmiljøer: retningslinjer

6.3.1 Kulturhistorie

De fysiske spor af historien skal bevares og beskyttes gennem formidling, planlægning og administration.

De beskyttelsesinteresser, der er beskrevet i efterfølgende retningslinjer, skal tilgodeses i den kommunale planlægning og administration og i forbindelse med kommunens anlægsarbejde.

Byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for landbrugs- og skovejendomme, skal som udgangspunkt opføres i tilknytning til eksisterende bygninger.

6.3.2 Værdifulde kulturmiljøer

Inden for de udpegede kulturmiljøer må bevaringsinteresserne ikke tilsidesættes.

Etablering af nye anlæg, ny bebyggelse og andre indgreb, der i væsentlig grad vil forringe oplevelsen eller kvaliteten af bevaringsinteresserne, må ikke finde sted i disse områder. Samspillet mellem kultursporene, naturgrundlaget og det omgivende landskab må ikke sløres eller ødelægges.

Når der udarbejdes lokalplan inden for et kulturmiljø eller dele heraf, skal lokalplanbestemmelserne sikre de pågældende bevaringsværdier.

De udpegede kulturmiljøer fremgår af kortbilaget, der kan ses her.

Definitioner og vejledning

Formålet med udpegning af kulturspor i kommuneplanen er at beskytte og bevare de væsentligste kulturhistoriske spor i landskabet fra hele menneskets udviklingshistorie. Udpegningerne i kommuneplanen skal sikre, at fx ny bebyggelse, byudvikling, anlægsarbejder, skovtilplantninger og naturgenopretning samt forvaltning af landskabet i øvrigt sker i respekt for de kulturhistoriske beskyttelsesinteresser.

Kulturmiljøerne er:

  • Aarø-Aarøsund (ø-samfund og havneanlæg)
  • Tørning Mølle-Christiansdal (voldsted, ældre industrianlæg, vandudnyttelse)
  • Gram Slot (herregårdsmiljø med slot og ladegård)
  • Haderslev bymidte (indgår i afsnittet om bebyggelser og anlæg)
  • Beirholm - Halk kirke (middelalderlig hovedgård og kirke)
  • Ejsbøl Sø (offermose, voldsted og domænegård)
  • Bjerning - Rørkær (herregård, kirke, gammelt vejforløb, landsby med værdifuld bebyggelses- og ejerlavsstruktur
  • Ørby-Ørbyhage (sejlspærringer fra oldtiden, landsby, fiskerbebyggelse, formsandsindustri og sommerhusudstykning)
  • Oksevejen/Hærvejen (gammel færdselsrute). Ca. halvdelen af området er beliggende i Aabenraa kommune
  • Pottervej/Foldingbrovej (gammel færdselsrute og stor koncentration af gravhøje). Kun en ganske lille del af området er beliggende i Haderslev kommune

Til toppen



Status

Byrådet vedtog kommuneplanen den 17. december 2013.

Bekendtgørelse af kommuneplanen skete den 20. februar 2014.

_____