Logo
Forside Byrådets fokusområder Hovedstruktur og retningslinjer Rammer for lokalplanlægning Søg i planen Tillæg Høring

Hovedstruktur og retningslinjer Landskab, natur og jordbrug Jordbrug

Printervenlig side


Jordbrug


Kommuneplanen udpeger særligt værdifulde landbrugsområder for at varetage de jordbrugsmæssige interesser i det åbne land. Det skal sikres at hensynet til de jordbrugsmæssige interesser ikke går ud over naturen og miljøet.

Byrådet erkender, at landbrugsjorden i nogle områder har større landbrugsmæssig betydning end i andre, og at der er flere modsatrettede interesser i det åbne land. Byrådet har en forståelse af og tror på nødvendigheden af at beskytte og værne om naturen og miljøet. Jordbrugsplanlægningen skal gerne understøtte kommunens udviklingsstrategi.  

Ca. 70 % (58.800 ha) af kommunens areal på 81.600 ha (816 km2) er landbrugsjorde fordelt på 34 % til svinebrug især i den østlige del, og 31 % til kvægbrug især i den vestlige del, og 35 % til plantebrug jævnt fordelt i kommunen.

Der udpeges i Haderslev Kommuneplan 2013 omtrent 34.200 ha som særligt værdifulde landbrugsområder. Det svarer til cirka 58 % af alle landbrugsjorde.

Som noget nyt, udpeges der i Haderslev Kommuneplan 2013 områder til store husdyrbrug større end 500 DE (dyreenheder). Husdyrbrugene kan være jordløse.
Der er udpeget 4 områder til store husdyrbrug større end 500 DE ved Marstrup, Gram, Hjerndrup og Arnum.

Afsnittet om jordbrug består af målretningslinjer og redegørelse


Status

Byrådet vedtog kommuneplanen den 17. december 2013.

Bekendtgørelse af kommuneplanen skete den 20. februar 2014.

_____




Søg adresse: