Logo
Forside Byrådets fokusområder Hovedstruktur og retningslinjer Rammer for lokalplanlægning Søg i planen Tillæg Høring

Hovedstruktur og retningslinjer Landskab, natur og jordbrug Landskaber Landskaber: redegørelse

Printervenlig side


Landskaber: redegørelse

Eksisterende og planlagte forhold
Kommunens landskab

Landskabet i Haderslev Kommune er meget rigt og varieret. Flade sandede hedesletter i vest med bakkeøer, ådale og vandløb, over frodigt bakket fjordlandskab med løvskove og fede jorder, til kystlandskabet med Aarø i øst. Kun få steder i Danmark findes der inden for så korte afstande et så varieret og kontrastrigt landskab.

Der sker hele tiden forandringer af naturen og landskabet. Nogle af forandringerne er et resultat af naturens egne kræfter, for eksempel tilgroning af heder, stormfald eller havets nedbrydning af kyster. De mest iøjnefaldende forandringer i naturen og landskabet skyldes dog menneskets produktive og rekreative brug heraf.

Udviklingen i brugen af landskabet

Gennem de senere årtier er anlæggene i landskabet blevet større og mere tekniske, så de i højere grad springer i øjnene. Det er fx tilfældet med forbrændingsanlæg, råstofgrave og vindmøller. Anlæggene kommer til at dominere det landskab, de bliver placeret i.

Der bliver hele tiden inddraget flere hektar til byformål omkring de større byer. Med dem følger industriområder, som nu oftest bliver placeret langs motorvejen. Nogle industribygninger er i dag så store, at de virker meget dominerende i landskabet, det samme gælder for vindmøllerne. Sådanne anlæg kan virke forstyrrende eller direkte ødelæggende for oplevelsen af landskabet. Tages der ikke hensyn til dette i den fremtidige placering af store anlæg, risikerer vi, at landskabet mister afgørende identitet og oplevelsesværdi. 
Også udviklingen i landbruget påvirker det sete landskab. Strukturændringer bevirker at marker bliver større og hegn, markveje og skovholme, der før opdelte landskabet og gav det mere variation, forsvinder.

Hvorfor passe på landskabet?

Landskabet er et vigtigt grundlag for befolkningens oplevelser af rekreativ, æstetisk og følelsesmæssig art. Selv om opfattelsen af landskabet i høj grad er noget individuelt, vil mange nok medgive, at landskabsoplevelser er med til at give livskvalitet og trivsel. Landskabet er rammen for egnens historie og er med til at give kommunen sin særegne karakter.

Landskaber uden påvirkning af store tekniske anlæg er ved at være sjældne i Danmark. Kommunens landskab er som helhed relativt uforstyrret af store anlæg. Netop derfor er de store og små uforstyrrede landskaber også en af kommunens særlige kvaliteter, det er vigtig at holde fast i og tage store hensyn til.

Derudover er det også vigtigt, at sikre visse geologiske dannelser af hensyn til forskning, undervisning og den almene forståelse af landskabets opståen. Geologiske dannelser, som bortgraves eller bebygges, vil uopretteligt gå tabt.

Landsskabsudpegningerne

For at sikre befolkningen muligheder for at opleve landskabet, forstå dets tilblivelse og for at bevare landskaber, der er karakteristiske for Danmark, Sønderjylland og Haderslev Kommune udpeges der i kommuneplanen områder, hvor der skal tages særlige hensyn til de landskabelige værdier. Disse landskabsudpegninger er ikke ændret i forhold til de gl. Regionplanudpegninger for Sønderjyllands Amt. 

Kulturlandskabet er under forandring med behov for større landbrugenheder, med større markflader og større bygningskomplekser og der er pres på opførelse af nye større vindmøller. Administration og planlægning er baseret på et ældre pdf datagrundlag (116.4 KB), som ikke er opdateret. Byrådet ønsker derfor, at der i den kommende planperiode udarbejdes en analyse og kortlægning af kommunens meget varierede landskaber i helikopterperspektiv. På baggrund af kortlægningen skal dernæst udarbejdes en sammenhængende landskabsplanlægning hvorunder der tages stilling til landskabernes benyttelse og beskyttelse.

Planlægningen skal bl.a.:

  • forbedre datagrundlaget for udpegning af større sammenhængende landskaber og sikre sammenhæng ml. de bevaringsværdige landskaber på de steder hvor det giver størst mulighed for oplevelser og landskabs- og naturgenopretning 
  • tilvejebringe et grundlag for en mere enkel og smidig administration af de forskellige lovbestemmelser inden for de forskellige landskabsklassificeringer
  • skabe klare retningslinjer mht. fremtidige muligheder for placering af byudvikling og udlægning af sommerhuse i kystnærhedszonen, samt sikre gode vilkår for erhvervsudviklingen i bl.a. landbruget, skovbruget, fiskerierhvervet og turisterhvervet, og
  • give forslag til, hvorledes offentlighedens adgangs−, oplevelses- og opholdsmuligheder kan forbedres.

En sammenhængende landskabsplanlægning kan kortlægge hvor de forskellige landskabsklassificeringer med fordel kan bindes sammen i "større sammenhængende landskaber", og hvor det giver størst mulighed for oplevelser, herunder gennem landskabs- og naturgenopretning. Dette skal foregå i dialog med nabokommunerne. Gennem underopdeling af områderne vil kunne peges på differentierede muligheder for benyttelse og behov for beskyttelse. Eksempelvis kan de særligt uforstyrrede landskaber med stort naturindhold og oplevelsesværdi klassificeres mere restrektivt end eksempelvis storskala landskaber hvor det er muligt at indplacere tekniske anlæg som eksempelvis vindmøller mm. Større husdyrbrug kan eksempelvis fint passes ind i de fleste større sammenhængende landskaber og især hvor der er mange levende hegn og anden beplantning, mens de vil være svære at passe ind på geologisk værdifulde fritliggende morrænebakketoppe.

Større sammenhængende landskaber er landskaber i en større sammenhæng ofte med sammenhæng på tværs af kommunegrænser der udover de geologisk værdier omfatter uforstyrrede landskaber større sammenhængende skovområder, større sammenhængende moseområder og store dele af hærvejen langs højderyg og vandskellet samt de værdifulde kyst- og fjordlandskaber, det kan også være landskaber med et meget ensartet dyrkningsmønster som afspejler sammenhængen ml. driftform og jordbunden, et eksempel kunne være malkekvægsbesætningerne langs de store ådale.

Skovrejning skal respektere de enkelte områders klassificering og  kan bruges som skærm ml. større tekniske anlæg, erhvervsområder og områder med særlig lanskabelig værdi

Naturpolitik

Byrådet ønsker dernæst udarbejdet en naturpolitik som knytter de blå / grønne bånd sammen i kommunen og formulerer konkrete mål for udviklingen. Dette med henblik på at bevare naturarven, og udvikle kommunen med respekt for de naturmæssige værdier. Målet er samtidig at synliggøre kommunens store naturværdier, og at skabe rekreative og værdifulde oplevelser for borgerne. Med en naturpolitik kan målrettes indsatsen for kommunens natur, herunder genskabe naturområder. Politikken vil være med til at understøtte en lang række af Byrådets mål jf. Byrådets fokusområder f.eks. Bosætning og Levesteder samt Sundhed og Bæredygtighed.  

Kystnærhedszonen

Kystnærhedszonen er fastlagt i planloven, og er en cirka 3 km bred zone langs kommunens kyster, men også langs Haderslev fjord og Dam. Kystnærhedszonen omfatter landzonerne og sommerhusområderne, og udgør en væsentlig natur- og landskabsressource af national betydning.

Det værdifulde kystlandskab

Det værdifulde kystlandskab ligger inden for kystnærhedszoneafgrænsningen og omfatter kystområderne fra Halk til Grønninghoved Strand, hele Aarø samt på begge sider af Haderslev Fjord.

  • Det værdifulde kystlandskab er udpeget ud fra nedenstående kriterier:
    virker kystnært
  • er relativt åbent og ubebygget
  • skal have en vis sammenhængende minimumsstørrelse
  • er enten udpeget som værende af interesse for landskabsbilledet, geologien eller friluftslivet
  • er beliggende i landzone i kystnærhedszonen

Presset på kysterne er gennem de seneste år øget, og næsten alle kommuner med kystområder ønsker at udnytte en del af kysterne til nye boligarealer eller muligheder for en øget turisme.

Haderslev Kommune har modtaget en relativ stor andel af den samlede kvote på 12.000 nye sommerhusgrunde som regeringen i 2005 og frem til idag har åbnet mulighed for gennem udstedelse af landsplandirektiver. Se afsnittet om Sommerhusområder. Fremover vil placering af nye sommerhusområder i kystnærhedszonen ligeledes kun kunne finde sted, såfremt Folketinget beslutter at udstede et landsplandirektiv. 

De nuværende udviklingsmuligheder i kystnærhedszonen reguleres i medfør af planloven og kommuneplanlægningen. Administrationen er ret restriktiv, og afklares i reglen fra sag til sag.

De værdifulde landskaber

Værdifulde landskaber er landskabsbilleder af enestående og særlig værdi, geologiske interesser af enestående og særlig værdi eller interesseområder for friluftslivet af særlig værdi. De værdifulde landskaber omfatter hovedsageligt områder langs Haderslev Fjord og landskabsbåndet mellem Haderslev og Vojens, samt områderne omkring Gram frem til kommunegrænsen ved Enderupskov.
Udpegningen af værdifulde landskaber skal sikre, at der tages hensyn til de landskabelige, geologiske og friluftsmæssige interesser.

Udpegningen bygger på det tidligere Sønderjyllands Amts registrering af følgende 3 emner:

  1. Landskabsbilledet: Det sete landskab ud fra en vurdering af dets betydning for befolkningens muligheder for rekreative og æstetiske oplevelser. I registreringen er hvert område i landskabsbilledet givet en værdi. Områder af enestående værdi og særlig værdi indgår i udpegningen af værdifulde landskaber.
  2. Geologiske interesser: De synlige geologiske overfladeformer og aflejringer, som har videnskabelig og fortællermæssig værdi i forhold til at beskrive og forstå landskabets opståen. Der er registreret geologiske interesser i områder, hvor der er karakteristiske geologiske dannelser, som har både national og regional betydning for såvel forskning som for den almindelige forståelse af landskabets tilblivelse. Områder af enestående værdi og særlig værdi indgår i regionplanens udpegning af værdifulde landskaber.
  3. Interesseområder for friluftslivet: Områder, hvor der er behov for at sikre og forbedre grundlaget for befolkningens rekreative friluftsaktiviteter. Der er registreret områder med friluftslivets interesser de steder, hvor det er vigtigt at friluftslivets behov inddrages i planlægningen. Områder af særlig betydning for friluftslivet indgår i udpegning af værdifulde landskaber.
De uforstyrrede landskaber

Uforstyrrede landskaber er områder, der er upåvirkede af større tekniske anlæg. Det gælder både i relation til støj, visuel påvirkning og den fysiske barriere i landskabet, som større tekniske anlæg kan være. De uforstyrrede landskaber omfatter hele kystbåndet øst for Haderslev fra kommunegrænsen i syd til kommunegrænsen i nord, samt områderne omkring Gram.

Formålet med at udpege uforstyrrede landskaber er at undgå at de få tilbageværende områder påvirkes af store tekniske anlæg eller byggerier.

Udpegningen bygger på en registrering af forskellige anlægstyper, som har visuel og støjmæssig indflydelse på landskabet eller virker opdelende. Udpegningen er sket efter generelle kriterier for forskellige anlægstyper.

Større landskaber uden store tekniske anlæg ligger naturligt i Midt- og Vestsønderjylland, herunder omkring Gram. Områderne omkring byerne Vojens og Haderslev, samt omkring de store nord-sydgående elanlæg og motorvejsstrøget er naturligt undtaget fra udpegningen. Til gengæld er vi begunstiget med store uforstyrrede områder i hele kystbåndet fra syd til nord i kommunen, hvilket er særligt for netop Haderslev Kommune i forhold til de andre østkystkommuner i sønderjylland, og derfor noget, som er vigtigt at værne om.

Planstrategi

Planstrategien blev vedtaget i Byrådet i 2011, og med planstrategien fastsatte Byrådet de overordnede pejlemærker for kommuneplanens mål og retningslinjer, herunder for varetagelsen af landskabsinteresserne.

Byrådet ønskede fortsat at markedsføre  og fremhæve de kvaliteter, der er med til at adskille Haderslev kommune fra andre kommuner herunder bo- og levesteder med adgang til unikke natur- og landskabsoplevelser.

Regional Udviklingsplan

Region Syddanmark har udarbejdet en regional udviklingsplan hvor den ønskede fremtidige udvikling i Region Syddanmark er beskrevet. Landskabet indgår ikke i udviklingsplanen.

Vision Østjylland

17 østjyske kommuner, fra Randers i nord til Haderslev i syd, har i samarbejde med Miljøministeriet og Transportministeriet udarbejdet "Vision Østjylland" - en fælles vision for Østjyllands udvikling - som overordnet ramme for regionens bosætning, erhvervsliv, infrastruktur, kultur og landskaber. Samarbejdet om udviklingen i Østjylland, som oprindeligt blev lanceret i statens landsplanredegørelse i 2006, skal bidrage til, at der kan træffes de strategiske beslutninger, som kan medvirke til at opretholde og udvikle et konkurrencedygtigt og bæredygtigt Østjylland.

Visionen peger på de vigtige elementer, som skal bidrage til, at den østjyske storbyregion udvikles til en fortsat stærk byregion med en international konkurrencedygtighed og en bæredygtig, fremtidssikret indretning. Som grundlag for visionen indgår flere analyserapporter med såvel generelle som mere specifikke anbefalinger.

Visionen for landskabet er, at de store landskabstræk, landskabernes forskellige karakter og landskabsperlerne skal bevares og udvikles som stærke konkurrenceparametre for bosætning, erhvervslokalisering og turisme.

Set i forhold til kommuneplanlægningen for Haderslev Kommune, er langt de fleste anbefalinger vedrørende landskaberne aktuelle, og der ses ikke at være i modstrid med de arealudlæg som der p.t. planlægges for i kommuneplanen. Du kan læse mere om Vision Østjylland her Vision Ostjylland.pdf (62 KB).

Statslige interesser i kommuneplanlægningen

De statslige interesser i kommuneplanlægningen er samlet i Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen - 2013. De statslige mål og krav, som kan relateres til landskabet, fremgår af oversigtens kapitel 8.1.2 at kommuneplanlægningen skal sikre og bevare større, sammenhængende landskaber og  8.1.3 at kommuneplanens retningslinjer og rammer skal sikre, at ny byvækst og nyanlæg ikke forringer landskaberne. Herudover:

Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer til sikring af landskabelige bevaringsværdier og beliggenheden af områder med landskabelig værdi. Planlovens § 11a, stk. 1, nr. 16.

Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer, som bevarer og forbedrer kvaliteten af de karakteristiske og oplevelsesrige landskaber, herunder sikrer de værdifulde landskaber og landskabselementer, som f.eks. ådale, bakkelandskaber og kystlandskaber, og landskaber knyttet til biotoper som f.eks. skove, søer og åer.

Der må som udgangspunkt ikke ske en reduktion af de værdifulde landskaber, og gældende retningslinjer må ikke svækkes. Hvis der i kommuneplanen reduceres i beskyttelsen, skal redegørelsen indeholde en begrundelse for den ændrede afvejning af interesserne i området. Begrundelsen skal forholde sig til de identitetsgivende landskabstræk, landskabsoplevelsen og sårbarheden i området, og vurderes i forhold til naturgrundlaget, kulturgrundlaget og den oplevelsesmæssige betydning.

8.1.2 Kommuneplanlægningen skal sikre og bevare større, sammenhængende landskaber

Planlovens § 11a, stk. 1, nr. 15.

Kommuneplanens retningslinjer og rammer skal beskytte større sammenhængende landskaber, herunder de uforstyrrede landskaber, og det skal så vidt muligt undlades at placere nye, større tekniske anlæg både i og for tæt på områderne.

Der gøres opmærksom på, at de landskabelige udpegninger, herunder udpegninger for uforstyrrede landskaber, skal fremgå af kort.

8.1.3 Kommuneplanens retningslinjer og rammer skal sikre, at ny byvækst og nyanlæg ikke forringer landskaberne

Bemærkninger til L571, jf. § 11a, stk. 1, nr. 15.

Den kommunale planlægning i det åbne land skal baseres på et opdateret beslutningsgrundlag, hvor nye byudlæg og andre anlæg generelt tilpasses landskabet ved placering i terrænet, ved bygningshøjde og materiale samt ved belysning, for at undgå også langtrækkende negative konsekvenser for landskabet.

Tilpasningen i landskabet fremmer kvaliteten af det nye anlæg og forhindrer, at værdifulde landskabstræksløres eller ødelægges af bebyggelse, belysning, tekniske anlæg, beplantning eller tilgroning.

Til toppen


 


Status

Byrådet vedtog kommuneplanen den 17. december 2013.

Bekendtgørelse af kommuneplanen skete den 20. februar 2014.

_____


Planloven

Regional Udviklingsplan

Statslige interesser i kommuneplanlægningen