Logo
Forside Byrådets fokusområder Hovedstruktur og retningslinjer Rammer for lokalplanlægning Søg i planen Tillæg Høring

Hovedstruktur og retningslinjer Landskab, natur og jordbrug Naturområder Naturområder: redegørelse

Printervenlig side


Naturområder: redegørelse

Udpegning af særlige områder i kommuneplanen

Natur kan groft opdeles i forskellige naturtyper som skov, overdrev, hede, mose, fersk eng, strandeng, sø, vandløb og hav - som alle forekommer i Haderslev Kommune. En naturlig mangfoldighed af vilde dyr og planter inden for disse er afhængig af, at naturarealerne er store, sammenhængende og væsentligt upåvirkede af menneskelig aktivitet.

For at sikre naturens biologiske mangfoldighed er der i kommuneplanen udpeget naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, potentielle naturområder, økologiske forbindelser og potentielle økologiske forbindelser. Områderne indeholder - eller har et stort potentiale for at kunne indeholde - betydelige naturværdier, hvor der skal tages særlige naturhensyn. Formålet med udpegningen er primært at sikre og øge naturens biologiske mangfoldighed og at målrette økonomiske midler dertil.

Al natur har betydning for vilde dyr og planter i forbindelse med fødesøgning, vækst, formering, spredning m.m.. Visse områder vurderes imidlertid at være mere værdifulde end andre på grund af biologisk indhold, beliggenhed, vandtilførsel og mætning, jordbundstype, kulturpåvirkning og størrelse. Udpegning og værdisætning i kommuneplanen er udført på baggrund af et kriterium om, at jo mere sjældne, oprindelige, uberørte, større og sammenhængende naturtyperne i et område er, des flere karakteristiske dyr og planter vil der kunne leve, og des større biologisk værdi har området.

Områder der er udpeget til internationalt naturbeskyttelsesområde indgår i udpegningerne.

Naturen i Haderslev Kommune er i dag forringet som levested for mange arter af dyr og planter, og kun en mindre del kan betegnes som upåvirket natur. Dette skyldes primært, at der ved landbrug, industri, byudvikling og trafik er inddraget og udnyttet naturarealer til produktion og anlæg, og at naturarealerne tilføres forurenende stoffer. Mange vådområder er således blevet afvandet og opdyrket, småbiotoper (vandhuller, levende hegn, krat med flere) er blevet fjernet, skove er fældet, og mange områder er forringet i værdi på grund af tilførsel af gødningsstoffer, sprøjtemidler og spildevand.
Hensynet til natur og miljø tilgodeses imidlertid i stigende grad i lovgivningen, sådan at eksisterende naturværdier beskyttes stadig bedre, og mulighederne for at genskabe natur er også forbedret. Der er derfor håb om, at den naturforringende udvikling vender, og at den biologiske mangfoldighed atter vil øges.

For at dette kan ske, er det nødvendigt bl.a. at beskytte og forbedre eksisterende naturarealer, at genskabe nedlagte naturarealer og småbiotoper, at sammenbinde naturarealer samt at ekstensivere jordbrugsdriften hvor denne væsentligt forringer levevilkårene for de vilde dyr og planter. Særligt i ådalene og andre naturligt våde/fugtige områder, er det nødvendigt at genskabe naturlige vandløb og søer, at etablere sammenhængende våde eng- og mosearealer, at fremme ophør af pumpning og dræning af marginal landbrugsjord, og at forbedre levevilkårene for dyre- og plantelivet i vandmiljøet ved forbedret spildevandsrensning, mindsket udvaskning af næringsstoffer fra landbrugsarealer, skånsom vandløbsvedligehold m.m..

Mange naturarealer er beskyttet ved lov, og må derfor ikke fjernes eller påvirkes på anden måde uden tilladelse.
Søer og vandhuller, moser, ferske enge, strandenge, heder og overdrev er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3, hvis de har en vis størrelse og et vist indhold af dyr og planter. Såfremt der skal ændres på tilstanden af beskyttede naturarealer, skal kommunen give dispensation dertil.
Mange sten- og jorddiger er beskyttet mod tilstandsændringer efter museumslovens § 29 a. De beskyttede naturarealer og sten- og jorddiger er beskrevet på kommunens hjemmeside under emnet Beskyttelse af naturen.

Indenfor Natura 2000 områderne gælder særlige regler i forhold til naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget se en nærmere beskrivelse her.

Naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser

De biologisk mest værdifulde områder benævnes naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser. Naturområder er områder, der vurderes at have et udbredt indhold af biologisk værdifulde naturtyper, som kan være beskyttet efter skovloven, naturbeskyttelsesloven eller anden lovgivning. Områderne indeholder - eller har stort potentiale for at kunne indeholde - et naturligt og alsidigt dyre- og planteliv. Jordbunden i områderne påvirkes oftest aldrig eller kun sjældent af eventuel jordbrugsdrift - der da oftest er ekstensiv gennem lange perioder og uden væsentlig brug af sprøjtemidler og gødningsstoffer. Mindre og intensivt opdyrkede arealer, som ligger indesluttet mellem værdifulde naturtyper, kan indgå i et udpeget område.

Potentielle naturområder

Områder med naturinteresser er områder, hvor det vurderes, at en forøgelse af de biologiske værdier, vil have betydelige fordele for natur og miljø. Områderne kan være udpeget både på grund af eksisterende biologiske forhold, betydningen som beskyttende randområder omkring naturarealer, eller det at de sammenbinder eksisterende naturarealer. Områderne indeholder typisk mindre og spredtliggende naturarealer, eller består af landbrugs- og skovarealer, som vurderes at være biologisk værdifulde, hvis driften ophører eller ekstensiveres.

Økologiske forbindelser

Biologiske korridorer er langstrakte områder, som vurderes at have betydning som spredningsveje for dyr og planter. Disse ligger typisk langs og imellem naturarealer og landskabstyper, samt i forbindelse med de internationale naturbeskyttelsesområder og vildtreservater og lokaliteter, hvor der er registreret store mængder af trafikdræbte dyr.

I det udpegede korridornet er afstandene imellem de enkelte korridorer så stor, at en effektiv spredning af dyr og planter ikke vil kunne ske, og de udpegede korridorer skal derfor ses som et overordnet spredningsnetværk. Optimal spredning kræver talrige korridorer i landskabet, og også hegn, brede vejrabatter, grøfter, mindre kratområder, gravhøje med flere har betydning.

Der bør altid være alternative korridorer, sådan at spærring af en korridor ikke endeligt blokerer for dyre- og plantelivets spredning.

Det er nødvendigt at forbedre spredningsmulighederne for dyr og planter.

Vandring og spredning har betydning i forbindelse med dyrenes fødesøgning, overvintring og formering, og sker naturligt via naturarealer, småbiotoper og markante landskabsstrøg (blandt andet kyst- og ådalsstrækninger). Jo større og mere upåvirkede og sammenhængende disse er, des mere effektiv er spredningen.

Tekniske anlæg som veje, jernbaner, byer, lufthavne m.m. og store ensformige og intensivt opdyrkede landbrugsarealer bremser eller begrænser ofte spredningen. Årligt dræbes millioner af pattedyr, fugle, padder, krybdyr m.fl. på de danske veje. Disse mange døde dyr illustrerer tydeligt dyrenes behov for frit at kunne bevæge sig i landskabet, samt de talrige forhindringer der begrænser samme.

Potentielle økologiske korridorer

Potentielle økologiske forbindelser er områder i det samlede naturnetværk i Haderslev Kommune, som i dag består af ubeskyttede læhegn eller landbrugsarealer i det åbne land og som i fremtiden ville kunne udvikles til nye økologiske forbindelser som sammen med de eksisterende økologiske forbindelser vil kunne binde de større naturområder sammen og sikre muligheden for spredning af plante- og dyrearter.

Internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000)

Internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000 områder) er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne er udpegede for at bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU- landene. De danske Natura 2000 områder er opdelt i EF-habitatområder, EF-fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder. EF- habitatområder skal sikre beskyttelsen og bevarelsen af bestemte naturtyper og arter af dyr og planter. EF- fuglebeskyttelsesområder skal opretholde og sikre levestederne for truede fugelarter. Ramsarområderne er beskyttede vådområder med et rigt fugleliv, og skal beskytte levevilkårene for vandfugle.

Inden for Haderslev Kommune er der udpeget 4 Natura 2000 områder:

  • Lillebælt (N112)
  • Pamhule Skov og Stevning Dam (N 92)
  • Lindet Skov, Hønning Mose, Hønning Plantage og Lovrup Skov (N93)
  • Vadehavet med Ribe Å, Tved Å og Varde Å vest for Varde (Habitatområde nr. 78)

Indenfor de internationale naturbeskyttelsesområder skal det sikres, at de arter og naturtyper, der er opført på direktivernes bilag, har en gunstig bevaringsstatus, dvs. at vilkårene skal være så gode, at arterne kan overleve og arealet af naturtyperne skal opretholdes eller forøges. Hvis bevaringsstatus ikke er gunstig, skal naturgrundlaget genoprettes.

Gennemførelsen af Lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder og den følgende udarbejdelse af Natura 2000 planer styrker kommunens indsats for at øge den biologiske mangfoldighed og opnå en gunstig bevaringstilstand for naturen. Vandplanlægningen og Natura 2000-planlægningen efter miljømålsloven resulterede i 2011 i bindende statslige Vand- og Natura 2000-planer. Vandplanerne blev dog ophævet i december 2012 og sendes i fornyet høring inden sommerferien 2013. Se her for nærmere information om vandplanerne. Natura 2000-planerne er dog forsat gældende. Disse planer er udmøntet via kommunale Natura 2000 handleplaner efter miljømålsloven, og kommunens øvrige planlægning skal efterfølgende være i overensstemmelse hermed. Natura 2000-planlægningen er således en bindende forudsætning for den øvrige kommunale planlægning. Natura 2000 planerne fastlægger målsætninger og retningslinjer for den indsats, som er nødvendig for at sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus i de internationale naturbeskyttelsesområder og dermed leve op til Danmarks forpligtelser efter fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet.

Ifølge målsætningerne i Natura 2000 planerne skal de udpegede arter og naturtyper have gunstig bevaringsstatus. En række naturtyper skal søges udvidet og sammenkædet. Tilstanden og arealet af levesteder for de udpegede arter skal være stabilt eller i fremgang.

Haderslev Kommune er omfattet af 3 Natura 2000 handleplaner: Natura 2000 handleplan Lillebælt, Natura 2000 handleplan for Pamhule Skov og Stevning Dam, og Natura 2000 handleplan Lindet Skov, Hønning Mose, Hønning Plantage og Lovrup Skov.

Handleplanerne indeholder en prioritering af den forventede forvaltningsindsats i planperioden 2010-2015 og angiver hvilke metoder og forvaltningstiltag der søges anvendt.
Indsatsen handler især om pleje af udpegede lysåbne naturtyper ved f.eks. græsning,rydning og ændret hydrologi samt om drift og pleje af skovnaturtyper. Desuden forventes en indsats for forbedring af levevilkår for udpegede arter (f.eks. forhindring af forstyrrelser) og invasive arter kortlægges.

En del af den indsats som foreskrives i Natura 2000 planerne forventes gennemført via administration af gældene lovgivning (f.eks. Husdyrgodkendelsesloven og Habitatbekendtgørelsen).

De arter, der er beskyttet efter habitatdirektivet, må ikke få forringede levemuligheder og dyrearterne må ikke forstyrres væsentligt - heller ikke udenfor de internationale beskyttelsesområder. Beskyttede arter er for eksempel Birkemus og Løvfrø.

Planstrategi

Det fremgår af planstrategi 2011 under temaet synlighed, at byrådet ønsker aktivt at kommunikere og synliggøre Haderslev kommunes mange kvaliteter, aktiviteter, tilbud og muligheder herunder områdets naturværdier. Dette skal gøres ved at kommunens naturværdier markedsføres/formidles i lettilgængelig og overskuelig form.

Byrådet ønsker at bidrage til, at kommunens mangfoldige og specielle naturområder har en gunstig bevaringstilstand, der sikrer den biologisk mangfoldighed, og som giver grundlag for menneskelig livskvalitet, bla. gennem vandløbsrestaurering og genopretning, naturgenopretning og -pleje og udarbejdelse af naturplaner, tilgodese internationale og nationale beskyttelsesinteresser. Dette understøttes bl.a. af Haderslev Kommunes Sundhedspolitik 2012 i afsnittet Plan og Miljø.

Regional Udviklingsplan

Den Regionale Udviklingsplan 2012-2015 for Region Syddanmark beskriver at natur sammen med kultur og oplevelser kan bruges som løftestang, da bl.a. natur påvirker borgernes mulighed for at leve det gode liv, og har betydning for hvor attraktiv et område er for nuværende og fremtidige borgere.

Sammenhæng med nabokommuner

Økologiske forbindelser og potentielle økologiske forbindelser der forbinder de internationale naturbeskyttelsesområder skal forbindes med tilsvarende netværk i nabokommunerne.

Statslige interesser i kommuneplanlægningen

De statslige interesser i kommueplanlægningen er samlet i  Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen – 2013, Miljøministeriet, Naturstyrelsen.

Det fremgår af kapitel 8.6 Naturbeskyttelse, at det er Miljøministeriets mål:

at sikre en høj biologisk mangfoldighed, at beskytte økosystemerne og at standse tabet af biodiversitet inden 2020. Naturen og den biologiske mangfoldighed skal beskyttes ved at sikre økosystemer, så levesteder for hjemmehørende arter af planter og dyr bevares, forbedres og genskabes.

at kommuneplanen ikke skader internationale naturbeskyttelsesområder for dermed at sikre overensstemmelse med EU-forpligtelser, jf. habitatbekendtgørelsen.

at staten som følge af aftalen om Grøn Vækst i samarbejde med kommunerne gennemfører en indsats for at beskytte naturtyper og dyre- og plantearter i Natura2000-områderne, pleje 40.000 ha lysåben natur (enge, heder, moser, overdrev mv.) udenfor Natura2000-områderne samt etablere op til 75.000 ha ny natur.

at styrke hensynet til naturen i forbindelse med by- og infrastrukturudvikling.

at planlægningen sikrer sammenhæng mellem Natura2000-områderne, nationalparkerne, generelt beskyttede naturområder (§ 3 områder) og fredede områder ved at forbinde dem med økologiske forbindelser/spredningskorridorer. De økologiske forbindelser mellem naturområderne skal udbygges og suppleres ud fra økologiske kvalitetsmål for forbindelserne. I kommunens planlægning for økologiske forbindelser og udvidelser af dem indgår potentielle naturområder, mulige ekstensive arealer og planlægning for tiltag til realisering af de kommende Vand- og Natura 2000-planer.

at kommunernes naturkvalitetsplanlægning skal danne grundlag for en prioritering af den konkrete naturforvaltningsindsats ved fastlæggelse af mål for den generelle naturbeskyttelse. Denne skal spille tæt sammen med de forudsætninger for kommuneplanlægningen, der følger af Natura 2000-planer og vandplaner efter miljømålsloven.

at kommunerne igennem deres planlægning i det åbne land for bl.a. trafikanlæg tager hensyn til sammenhængen i naturen, herunder økologiske forbindelser, for at sikre kvalitet og økologisk integritet i fredede områder og beskyttede naturtyper.

I henhold til planlovens § 11 a, stk. 1 nr. 13 skal kommuneplanerne indeholde retningslinjer for varetagelsen af naturbeskyttelsesinteresserne, herunder beliggenheden af naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, af økologiske forbindelser samt potentielle naturområder og potentielle økologsike forbindelser.. Regionplanens arealudpegninger skal optage, og eventuelle ændringer må ikke ændre på hovedprincippet for udpegningerne. Desuden skal der fastlægges retningslinjer, som sikrer, at det samlede naturnetværk beskyttes mod indgreb i form af byvækst, veje, andre tekniske anlæg mv., der kan forringe den biologiske mangfoldighed og spredningsmulighederne for de vilde planter og dyr.

Kommunens planlægning indenfor naturområder sker i overensstemmelse med de interesser, som staten har udmeldt.

Til toppen



Status

Byrådet vedtog kommuneplanen den 17. december 2013.

Bekendtgørelse af kommuneplanen skete den 20. februar 2014.

_____


Planloven

Regional Udviklingsplan

Statslige interesser i kommuneplanlægningen