Logo
Forside Byrådets fokusområder Hovedstruktur og retningslinjer Rammer for lokalplanlægning Søg i planen Tillæg Høring

Hovedstruktur og retningslinjer Landskab, natur og jordbrug Vandløb, søer og kystvande Vandløb, søer og kystvande: redegørelse

Printervenlig side


Vandløb, søer og kystvande: redegørelse

Eksisterende og planlagte forhold

Vand er grundlaget for alt liv. I og ved vandområderne ses netop den største variation af liv. Samtidig indeholder vandområderne store rekreative værdier for befolkningen. Via retningslinjerne for Vandløb, søer og kystvande ønsker byrådet at anvendelsen af vore vandområder sker under et nøje afvejet hensyn til de miljø- og naturmæssige værdier, og at anvendelsen tilgodeser den brede del af befolkningen. Ved et højt miljø- og naturmæssigt indhold øges også de rekreative værdier, f.eks ved et forbedret grundlag for fiskeri eller kvaliteten af den oplevelse mennesker har ved at færdes ved vandløb, søer og kystvande.

Vedligeholdelse af vandløb

Vedligeholdelsen af offentlige vandløb påhviler vandløbsmyndigheden, jf. vandløbslovens § 31. Vandløbsvedligeholdelsen har stor betydning for den miljømæssige tilstand i  vandløbet. Med vedtagelse af de statslige vandplaner (nye vandplanforslag er i offentlig høring i perioden juni-december 2013) vil der være formuleret en række retningslinjer for vedligeholdelsen af vandløb som kommunens administration vil være underlagt. I mange vandløb er gældende målsætninger ikke opfyldt, hvilket blandt andre forhold, kan skyldes en for hårdhændet vedligeholdelse af vandløbet. Ved tilrettelæggelsen af vandløbsvedligeholdelsen vil vandløbsmyndigheden vælge vedligeholdelsesmetoder der udvikler et alsidigt plante- og dyreliv. Det har derudover stor betydning at vandløbsmyndigheden håndhæver bræmmebestemmelserne og manglende hegning. Stødvise og voldsomme vandføringer som følge af udledninger fra f.eks. befæstede arealer har afgørende indflydelse på plante- og dyreliv. Udledningerne skal derfor neddrosles til et for vandløbet acceptabelt niveau. Ansøgning om rørlægning af vandløb vil ikke blive imødekommet, når det reducerer vandløbets vandføringsevne og miljøkvalitet i negativ retning.

Broer og bygværker

Broer og bygværker i vandløb reguleres af vandløbslovens § 47.

Broer i og over vandløb kan have forskellige formål. Kommunen skelner mellem broer og bygværker med et formål, der sigter mod private enkeltejendommes interesse, og broer og bygværker, der sigter mod almenheden, og tjener et samfundsmæssigt formål. Kommunen ønsker at begrænse antallet af broer og bygværker som udgangspunkt, men samfundsmæssige hensyn kan begrunde et anlæg. Broer og bygværker der skal løse logistik udfordringer for lodsejere med jord på begge side af vandløbet betragtes som en privat enkeltejendoms interesse.

Ådalene langs vandløbene indeholder generelt store landskabelige værdier, der ofte er uforstyrrede over lange strækninger. For at bevare dette indtryk og give befolkningen muligheden for denne ganske særlige oplevelse af uforstyrrethed skal mængden af anlæg til at forstyrre dette indtryk begrænses. Broer er ofte i øjnefaldende og vil skæmme ådalens værdifulde landskab.

Ved behandling af sager om tilladelse af broer og bygværker vil indgå en konsekvensvurdering af vandføringsevnen. Vandføringsevnen er fastlagt i vandløbets regulativ, og må ikke reduceres uden regulering. Resultatet af konsekvensvurderingen har betydning for dimensionering af rørbroer. Broer over vandløbet må ikke hindre vandets frie løb, og kommunen kan stille vilkår i tilladelsen til placering af broer og bygværker i forhold til vandløbet. Som udgangspunkt vil vedligeholdelsen af broer og bygværker påhvile ejeren, og misligeholdelse kan være ansvarspådragende

Broer i og over vandløb kan påvirke plante- og dyrelivet. Spredningskorridorerne bliver brudt, eller miljøtilstanden bliver forringet ved at broen f.eks. skygger så meget i vandløbet at planter ikke kan gro, eller ved at kvaliteten af det fysiske miljø er reduceret til nul fordi vandet løber i et rør.

Bade- og bådebroer

Med bekendtgørelse nr 232 af 12. marts 2007 om bade- og bådebroer har Transport- og Energiministeriet bemyndiget kommunalbestyrelsen til at behandle ansøgninger om bade- bådebroer. Begrundelsen herfor er at give kommunen mulighed for en samordnet udnyttelse af kyststrækningen og for at indpasse en hensigtsmæssig kystpleje bl.a. ud fra rekreative og æstetiske hensyn. Alle kyststrækninger skal være åbne for offentlig færdsel til fods, kortvarigt ophold og badning. Offentlighedens adgang må således ikke forhindres eller vanskeliggøres ved opsætning af bade-bådebroer. Antallet af bade-bådebroer søges begrænset, f.eks. ved at give tilladelse til opsætning af bade-bådebroer til brolaug fremfor til enkeltpersoner.

Badestrande

Kommunens badestrande er en væsentlig attraktion såvel for kommunens borgere som turister. Kommunen har udpeget 24 strande til badeformål. Placeringen af badeområderne fremgår af kortet i starten af afsnittet om Vandløb, søer og kystvande. I løbet af badesæsonen fører kommunen tilsyn med om badevandskvaliteten opfylder de krav, der fremgår i badevandsbekendtgørelsen. Kvalitetsmålet er, at alt badevand mindst skal være klassificeret som tilfredsstillende. I løbet af badesæsonnen offentliggøres resultaterne af tilsynet med badevandskvaliteten løbende på kommunens hjemmeside. Kommunen har desuden udarbejdet såkaldte badevandsprofiler, der beskriver de enkelte badeområder, som også kan ses på kommunens hjemmeside.

Der er fem badestrande med Blå Flag. Badestrande med Blå Flag inviterer befolkningen til badning ved en strand med et højt rekreativt indhold. Strande med Blå Flag kan være med til at øge turismen i Haderslev Kommune, og har en positiv virkning på menneskers sundhed. I planperioden vil kommunen arbejde på at bevare det nuværende antal af Blå Flag-stationer. 

Det er vigtigt at befolkningen samtidig sikres adgang og ophold på de værdifulde strande, og at forholdene i det hele taget tilgodeser de rekreative interesser. Kommunen vil i planperioden afsøge om dette er tilfældet ved alle strande med Blå Flag, og i fald det ikke er tilfældet, tage initiativ til at sikre befolkningens adgang og ophold.

Sejlads

Sejlads på de ferske vande, som er omfattet af vandløbsloven, er reguleret af vandløbslovens § 4. I regulativerne for de ferske vande er det nærmere bestemt i hvilket omfang sejlads er tilladt. På Haderslev Dam og Slivsø, samt Hoptrup Å, Gels Å, Tørning Å og Gram Å er retten til sejlads, i nærmere beskrevne omfang, åben for almenheden.

I tilknytning til Haderselv Dam ligger der flere søsportsklubber, som understøtter den brede rekreative anvendelse af Haderselv Dam, men som også har medlemmer, der dyrker forskellge søportsakitiviter på eliteplan. Haderslev Dam har en størrelse, som gør det muligt at afvikle konkurrencer på internationalt plan indenfor kajak- og rosport. Denne mulighed findes kun et andet sted i Danmark, hvilket giver Haderslev Kommune helt specielle muligheder for at udvikle og understøtte søsportsaktiviteter som konkurrencesport for komunnens borgere og et større opland. Etablering af anlæg til søsportsaktiviter på eliteplan vil understøtte Haderslev Kommune som idrætskommune.

Kommunen kan planlægge for lystbådehavne, når staten forinden har foretaget en regional afvejning for placering af lystbådehavne. I kommunens planlægning indgår de anlæg på land som skal understøtte sejladsen på søterritoriet. Det er således ikke kommunen der er myndighed for anvendelsen af søterritoriet til sejlads, men kommunen kan gennem planlægningen have en regulerende indflydelse på omfanget af sejlads.

Fiskeri

Fiskeretten til de ferske vande er privat og tilfalder bredejerne. Haderslev Dam og Vedbøl Sø ejes af Haderslev Kommune, der således også ejer fiskeretten. Ved ændring af regulativerne for disse to søer vil kommunen søge fiskeretten for børn under 15 år frigivet, og samtidig fremlægge en plan for, hvordan adgangen til fiskevandet kan sikres for målgruppen.

Dambrug

I Haderslev Kommune findes et ferskvandsdambrug, som er placeret i ådalen ved Gram Å. Placeringen af dambrug i ådalene finder kommunen uheldig, og da det i dag er muligt at drive et dambrug baseret udelukkende på indvinding af grundvand, ser kommunen ikke længere nogen begrundelse for placering af dambrug i ådalene. Dambrug vil fremadrettet blive placeret i dertil udlagte områder.

I Haderslev Kommune findes desuden et havbrug beliggende øst for Årø og umiddelbart syd for Natura 2000-området Lillebælt. Kommunen finder umiddelbart at havbrugets placering strider imod hensynet til Natura 2000-området, og vil derfor ikke være imødekommende overfor at udvide antallet i farvandet ud for Haderslev Kommune. Haderslev Kommune finder at udpegningen af områder for placering af havbrug bør ske på et regionalt niveau.

Akvakulturerhvervet er inde i en rivende teknologisk udvikling, og forskellige steder i landet ses højteknologiske fiskeproduktionsanlæg, der bygger på grundvand og en høj grad af recirkulering. Der tegner sig en ny udvikling af erhvervet væk fra den direkte anvendelse af vandløb, søer og kystvande til indvinding og recipient for produktionen.

Planstrategien

Anvendelsen af vandløb, søer og kystvande ses i høj grad, som en integreret del  i Planstrategiens mål om sundhed, bæredygtighed, levesteder og bosætning. Naturoplevelser og aktiviteter i og ved vore vandløb, søer og kystvande  rummer rekreative værdier for befolkningen, kan medvirke til at udvikle attraktive bosteder, og vores vandløb søer og kystvande kan i det hele taget udvikles og forvaltes som et aktiv for kommunen. Anvendelsen af vandløb, søer og kystvande vil være et relevant afsnit at lade indgå i den naturpolitik som det er et mål at udarbejde i denne kommuneplans planperiode. 

Vandplaner og den kommunale vandhandleplan

Danmark og de øvrige EU-medlemslande vedtog i 2000 det såkaldte vandrammedirektiv. Direktivet har som sit overordnede mål, at alt vand skal have "god tilstand" i år 2015. Derfor skal Danmark og de andre EU-lande gennemføre en målrettet vandplanlægning for vandløb, søer og den kystnære del af havet samt for grundvand. Vandrammedirektivets bestemmelser er overført til dansk lovgivning med miljømålsloven. Arbejdet med vandplanerne er opdelt i tre planperioder på hver seks år. Første planperiode går til og med 2015.

På den baggrund udsendte staten i december 2011 statslige vandplaner. Som det fremgår i det indledende afsnit om Landskab, natur og jordbrug blev disse vandplaner ophævet i december 2012 som følge af en afgørelse i Natur- og Miljøklagenævnet, og der er i juni 2013 udsendt nye vandplanforslag i seks måneders offentlig høring. Nye vedtagne statslige vandplaner forventes at foreligge i efteråret 2014. Indtil der foreligger nye vandplaner, er det aktuelt de hidtidige retningslinjer i Regionplan 2005 for Sønderjyllands Amt, der er gældende for så vidt angår vandforekomster.  

De forslag til statslige vandplaner, der i juni 2013 er udsendt i ny offentlig høring, indeholder miljømål for vandmiljøet og indsatsprogrammer, der beskriver de indsatser, der skal gennemføres for at miljømålene kan opfyldes inden udgangen af 2015. Vandplanforslagene indeholder desuden en række generelle og mere specifikke retningslinjer for overfladevand og grundvand, som har til formål at understøtte vandplanernes indsatsprogrammer med supplerende foranstaltninger med henblik på at opnå god tilstand i alle vandforekomster. Når vandplanerne vedtages vil retningslinjerne have bindende virkning overfor myndigheders fysiske planlægning og administration. Retningslinjerne er enslydende i alle 23 vandplanforslag.

Vandplanernes mål skal nås dels ved generel statslig regulering, dels ved indsatser iværksat af kommunerne. På grundlag af vandplanernes indsatsprogram skal kommunerne udarbejde vandhandleplaner. Vandhandleplanen skal beskrive, hvordan den målrettede del af vandplanens indsatsprogram tilrettelægges og prioriteres i kommunen, så den fastlagte indsats kan gennemføres inden udgangen af 2015.

Vandplanernes mål om "god tilstand" betyder, at vandløbene, søerne og den kystnære del af havet skal rumme gode livsbetingelser for dyr og planter. De skal have både god økologisk og kemisk tilstand. Menneskelige påvirkninger må kun føre til mindre afvigelser i forhold til, hvad man kunne finde ved uberørte forhold. Ved ikrafttrædelse af de statslige vandplaner (forventes at ske i efteråret 2014) ophæves samtidig miljøkvalitetsmålsætningerne og retningslinjerne fra Regionplan 2005 for Sønderjyllands Amt.

Når der foreligger vedtagne statslige vandplaner er Byrådet ved beføjelser i medfør af lovgivningen bundet af vandplanerne, samt af den kommunale vandhandleplan når denne foreligger, og skal herunder sikre gennemførelse af indsatsprogrammet og den kommunale handleplan. I tilknytning til de generelle bestemmelser i miljølovgivningen indeholder vandplanforslagene som nævnt en række retningslinjer, som vil have bindende virkning over for myndighedernes fysiske planlægning og administration, herunder i relation til konkrete sager. Desuden må kommuneplanen ikke stride mod vandplanerne, eller den kommunale vandhandleplan.

Vandhandleplan for Haderslev Kommune

Haderslev Kommune er omfattet af to vandplanforslag, der dækker vandoplandet for henholdsvis Vadehavet og Lillebælt/Jylland. Haderslev Kommune har i 2012 udarbejdet en vandhandleplan for realiseringen af de indsatser, der skulle gennemføres ifølge de statslige vandplaner, der blev udsendt i december 2011, men som efterfølgende er blevet ophævet. Vandhandleplanen kan ses på kommunens hjemmeside. En konsekens af ophævelsen af de statslige vandplaner er, at der skal udarbejdes en ny kommunal vandhandleplan når der foreligger nye vedtagne statslige vandplaner. De vandplaner, der i juni 2013 er sendt i offentlig høring svarer indholdsmæssigt grundlæggende til de vandplaner, der blev underkendt i december 2012. Det forventes derfor ikke, at en ny kommunal vandhandleplan vil afvige væsentligt for den nu ugyldige vandhandleplan.

På vandløbsområdet omhandler vandplanforslagenes indsatser for fjernelse af spærringer og rørlægninger for at sikre kontinuiteten i vandløbene, restaurering i form af udlægning af sten og grus, samt ændring af vedligeholdelsespraksis for at forbedre de fysiske forhold i vandløbene. Ifølge de nu ophævede vandplaner fra 2011 skal der i Haderslev Kommune i første vandplanperiode (2010-2015) samlet laves indsatser i form af ændret vedligeholdelse i 91 km vandløb, fjernelse af 38 spærringer, åbning af 2 km rørlagte vandløbsstrækninger samt restaurering af 4,3 km vandløb. Vandhandleplanen rummer desuden indsats over for fire renseanlæg og en række regnbetingede udløb, samt pålæg om forbedret spildevandsrensning for ca. 83 ejendomme i det åbne land. Endelig skal der gennemføres restaurering af Grarup Sø.

I den nu ugyldige vandhandleplanen fra 2012 har Haderslev Kommune lavet en prioritering af indsatserne, herunder en rækkefølge med forventet tidspunkt for igangsættelse og udførelse. En endelig realisering af indsatserne på vandløbsområdet er betinget af, at der opnås statslig tilsagn om finansiering. Indsatserne er nærmere beskrevet i vandhandleplanen, som kan hentes på kommunens hjemmeside. Som nævnt ovenfor skal der vedtages en ny kommunal vandhandleplan, når der foreligger nye vedtagne statslige vandplaner.

Sammenhæng med nabokommuner

Lange strækninger af de kommunale vandløb danner kommunegrænse til en eller flere nabokommuner. Den daglige drift og vedligeholdelse af disse vandområder er aftalt med hver af Haderslev Kommunes nabokommuner. Ideer til større projekter som f.eks. restaurering af vandløb vil ske i et ad hoc samarbejde. Der er aktuelt ingen konkrete ideer om projekter, der rækker på tværs af kommunegrænsen.

Statslige interesser

De statslige interesser i kommuneplanlægningen er samlet i Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013, Miljøministeriet 2011. 

I henhold til planlovens § 11 a, stk.1, nr. 17 er det et krav, at kommuneplanen indeholder retningslinjer for anvendelse af vandløb, søer og kystvande. Det kan f.eks. være rekreativ anvendelse såsom badning, sejlads og fiskeri.

Det fremgår af miljømålsloven, at kommuneplanen ikke må stride mod statens vandplaner og Natura 2000-planer, samt de kommunale handleplaner for realisering af disse planer. Anvendelsen af vandløb søer og kystvande skal derfor respektere og spille sammen med de mål og retningslinjer, som fremgår af vand- og Natura 2000-planerne. Bestemmelserne i vand- og Natura 2000-planerne, samt i kommunens handleplaner for realisering af disse planer, ligger administrativt over bestemmelserne i kommuneplanen.

Herværende kommuneplan er i sit nuværende indhold ikke i strid med, og respekterer bestemmelserne i Natura 2000-planerne og de nye forslag til statslige vandplaner, der er udsendt i offentlig høring i juni 2013. 

Rækkefølge- og investeringsplan

En plan for gennemførelse af indsatser for vandløb, søer og kystvande vil blive beskrevet i den kommunale vandhandleplan. Den kommunale handleplan udarbejdes på baggrund af de statslige vandplaner. 

Til toppen



Status

Byrådet vedtog kommuneplanen den 17. december 2013.

Bekendtgørelse af kommuneplanen skete den 20. februar 2014.

_____


Planloven

Statslige interesser i kommuneplanlægningen