Logo
Forside Byrådets fokusområder Hovedstruktur og retningslinjer Rammer for lokalplanlægning Søg i planen Tillæg Høring

Hovedstruktur og retningslinjer Miljøbeskyttelse VVM-pligtige anlæg VVM-pligtige anlæg: redegørelse

Printervenlig side


VVM-pligtige anlæg: redegørelse

Eksisterende og planlagte forhold

Med undtagelse af husdyrbrug er der i Haderslev Kommune kun etableret/planlagt for 3 anlæg med VVM. Det er sammenlægningen af 5 havbrug i Lillebælt øst for Aarø, Udbygning af naturgasnettet og Ny 400 kV-højspændingsforbindelse fra Kassø til Tjele.

Der er redegjort for husdyrbrug med VVM-tilladelse i afsnittet Landskab, Natur og Jordbrug. Det skal i øvrigt bemærkes, at husdyrbrug ikke længere er omfattet af planlovens VVM-regler, men er omfattet af VVM-reglerne i husdyrgodkendelsesloven.

Da vurderingen af et anlægs virkninger på miljøet forudsætter et konkret anlægsprojekt, vil kommuneplanretningslinjerne for nye VVM-pligtige anlæg blive tilvejebragt i form af et tillæg til kommuneplanen, der alene omhandler det påtænkte anlægsprojekt. Hvis kommuneplanen indeholder retningslinjer for VVM-pligtige anlæg uden at der har været foretaget en vurdering af virkningerne på miljøet og altså uden der er udarbejdet en VVM-redegørelse, vil kommuneplanretningslinjerne alene udgøre en areal-reservation eller generelle kriterier for en lokalisering, der senere skal følges op af et kommuneplantillæg med VVM-redegørelse, før det konkrete anlægsprojekt må realiseres.

Miljøministeriet udsendte i slutningen af 2010 Bekendtgørelse nr. 1510 af 15. december 2010 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. Bekendtgørelsen fastsætter de nærmere regler om vurdering af større anlægs virkning på miljøet. I den forbindelse er det fastlagt, hvilke anlægs- og projekttyper kommunerne er VVM-myndighed for. Bekendtgørelsen indholder bestemmelser om, at visse anlæg og projekter ikke må igangsættes, før VVM-myndigheden har taget stilling til om anlægget eller projektet er VVM-pligtigt. Desuden fremgår det, at VVM-pligtige anlæg ikke må igangsættes, før der er udarbejdet kommuneplanretningslinjer med tilhørende VVM-redegørelse, og bygherren har opnået VVM-myndighedens tilladelse.
For visse anlæg er det Naturstyrelsen eller Miljøstyrelsen, som varetager kommunalbestyrelsens opgaver og beføjelser. Det gælder bl.a. for anlæg, hvor staten er bygherre, infrastrukturanlæg der strækker sig over mere end to kommuner, eller anlæg der kan medføre en påvirkning af miljøet i nabolande.

Det er et led i kommuneplanlægningen at udføre en vurdering af virkninger på miljøet (VVM-redegørelse) af enkeltanlæg, der må antages at påvirke miljøet væsentligt. VVM-reglerne indebærer, at der i forbindelse med et VVM-pligtigt anlægsprojekt skal udarbejdes et tillæg til kommuneplanen, ofte kaldet VVM-tillæg.

Kommuneplantillæg bortfalder ved en kommuneplanrevision, da de normalt vil blive optaget i kommuneplanen ved en revision. Imidlertid vil det som regel ikke være hensigtsmæssigt blot at optage de rammer og retningslinjer, der fremgår af et kommuneplantillæg, idet disse tillæg skal ses i sammenhæng med det konkrete anlæg og den tilknyttede VVM-redegørelse. Derfor opretholdes tillæggenes gyldighed ved at opliste dem i den reviderede kommuneplan.

Hidtidig kommuneplanlægning

Miljøministeriet ved Miljøcenter Odense har i den forløbne planperiode vedtaget to kommuneplantillæg til gældende kommuneplan 2009  Haderslev Kommune. Planforslagene blev ledsaget af en VVM-redegørelse.

- December 2010. Kommuneplantillæg nr. 10-2009 til Haderslev Kommuneplan 2009-2021. Udbygning af naturgassystemet Syd- og Sønderjylland.

- December 2010. Kommuneplantillæg for Ny 400 kV-højspændingsforbindelse fra Kassø til Tjele. Haderslev Kommune

Naturstyrelsen sagsbehandler i 2013 for et VVM-pligtigt biogasanlæg ved Hjartbro, Bevtoft.

Haderslev Kommune har ikke i den forløbne planperiode udarbejdet kommuneplantillæg for VVM-pligtige anlæg.

Planstrategi

Byrådet har ikke vedtaget en strategi for lokalisering af og arealudlæg til VVM-pligtige anlægsprojekter.   

Regional Udviklingsplan

Der er ikke noget at notere.               

Statslige interesser

De statslige mål for og krav til den kommunale planlægning for VVM-pligitige anlæg fremgår af oversigtens kapitel 5.8.

Det er statens mål, at anlæg og projekter på land, der må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt, placeres og udformes miljømæssigt rigtigt.

I henhold til planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 7 er det et krav, at kommuneplanen indeholder retningslinjer for beliggenheden og udformningen af enkeltanlæg, der må antages at påvirke miljøet i væsentlig grad.

Det er i henhold til planlovens § 11 g, stk. 1 endvidere et krav, at anlæg og projekter, der må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt, først må igangsættes, når der er tilvejebragt de nødvendige kommuneplanretningslinjer ledsaget af en redegørelse indeholdende en vurdering af anlæggets eller projektets virkninger på miljøet i form af en miljørapport, en VVM-redegørelse.

Staten anbefaler, at opretholde VVM-tillæggenes gyldighed ved at opliste dem i den revidrerede kommuneplan.

Til toppen



Status

Byrådet vedtog kommuneplanen den 17. december 2013.

Bekendtgørelse af kommuneplanen skete den 20. februar 2014.

_____


Planloven

Regional Udviklingsplan

Statslige interesser i kommuneplanlægningen