Logo
Forside Byrådets fokusområder Hovedstruktur og retningslinjer Rammer for lokalplanlægning Søg i planen Tillæg Høring

Hovedstruktur og retningslinjer Tekniske anlæg og forsyning Højspændings- og naturgasanlæg Højspændings- og naturgasanlæg: retningslinjer

Printervenlig side


Højspændings- og naturgasanlæg: retningslinjer

3.2.1 Højspændingsanlæg

Omkring højspændingsledninger fastsættes en vejledende konsekvenszone på 50 meter på hver side af ledningen.

Omkring vekselstrømsjordkabler på 60 - 150 kV fastsættes en vejledende konsekvenszone på 10 meter på hver side af ledningen.

Inden for konsekvenszonerne må der som hovedregel ikke udlægges områder til miljøfølsom arealanvendelse, herunder til spredt bebyggelse.

I det område der anvendes til radarindflyvning i 1500 fod, skal tekniske anlæg (husstandsvindmøller, radiomaster mv.) med en maksimal højde over havet på 500 fod - svarende til 152 meter over havet - forelægges Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste (FBE). Se kort med radarindflyvning.

Reservationer til de fremtidige ændringer/udbygning af luftledningsnettet over 100 kV skal fastlægges i kommuneplanen i forbindelse med revisionen hvert 4. år eller i forbindelse med særskilt kommuneplantillæg.

Der skal  i særlige VVM-tillæg fastlægges mere detaljerede retningslinjer forud for konkrete projekter til luftledninger på mindst 2 km med tilhørende stationer på 150/132 kV og 400 kV.

Beliggenheden højspændingsanlæg kan ses på kortbilaget, der kan ses her

3.2.2 Naturgasanlæg

Ledningsejeren skal høres i forbindelse med lokalplanforslag, der åbner mulighed for ny bebyggelse eller ændret anvendelse af bygninger og arealer inden for 200 meter fra transmissionsledningen fra Vamdrup til Frøslev.

Servitutter med servitutbælte, sikkerhedszone og lignende skal respekteres.

Beliggenheden naturgasanlæg kan ses på kortbilaget, der kan ses her

Definitioner og vejledning
Højspændingsanlæg

De vejledende konsekvenszoner på 50 m fra eksisterende og kommende højspændingsledninger gælder alle luftbårne ledningstracéer, mens de 10 m alene gælder nedgravede ledninger.

Sundhedsstyrelsen har anbefalet, at det i planlægningen bør tilstræbes at undgå placering af nyt byggeri tæt på vekselstrømshøjspændingsledninger. Det gælder såvel luft- som jordledninger. Sundhedsstyrelsen finder ikke, at der på det nuværende grundlag kan fastsættes normer for magnetfelteksponering fra højspændingsanlæg.

Når der inden for konsekvenszonerne, som hovedregel ikke må udlægges områder til miljøfølsom arealanvendelse eller til spredt bebyggelse betyder det, at en fravigelse af reglen kun kan finde sted, såfremt det af planmyndigheden eller bygherren sandsynliggøres, at det kan ske uden at give anledning til miljøkonflikter.

Høje konstruktioner/genstande, vindmøller, antenner, høje bygninger samt træer, som forventes at opnå en større højde end ledningsnettet bør placeres i en vandret afstand fra højspændingstracéens deklarationsbælte, der svarer til genstandens højde over terræn, således at en eventuelt væltning over tracéet ikke forårsager driftsforstyrrelser i elnettet.

For samtlige ledningsanlæg er der af ledningsejeren fastlagt bestemmelser om deklarationsareal inden for hvilket, der gælder begrænsning for bebyggelse og beplantning.

Naturgasanlæg

Energinet.dk ejer transmissionsledningen, og DONG Gas Distribution A/S ejer de øvrige naturgasledninger i området. Der er ved samtlige ledningsanlæg tinglyst servitutter i form af servitutbælte, sikkerhedszone, "class-location-zone" eller tilsvarende.

Der findes desuden en observationszone på 2x200 m omkring den nord-sydgående naturgastransmissionsledning. Inden for observationszonen bør Energistyrelsen kontaktes ved nybyggeri, ændret bygningsanvendelse eller arealanvendelse.

Til toppen


 


Status

Byrådet vedtog kommuneplanen den 17. december 2013.

Bekendtgørelse af kommuneplanen skete den 20. februar 2014.

_____