Logo
Forside Byrådets fokusområder Hovedstruktur og retningslinjer Rammer for lokalplanlægning Søg i planen Tillæg Høring

Hovedstruktur og retningslinjer Tekniske anlæg og forsyning Vindmøller Vindmøller: retningslinjer

Printervenlig side


Vindmøller: retningslinjer

3.1.1 Opstilling og udskiftning af vindmøller

Der er i Haderslev Kommune følgende vindmølleområder der er udbygget:

a: Ved Olufskær  (rammeområde 23.40.TA.01 og 10.40.TA.01) og Hyrup ( rammeområde 22.40.TA.01) sydøst for Haderslev by er der et område til og opstillet 2 grupper på hver 3 vindmøller med en maksimal totalhøjde på cirka 80 meter.

b: Nord for Jegerup (rammeområde 11.40.TA.01) er der et område til og opstillet en gruppe på 4 vindmøller med en maksimal navhøjde på 46 m og en maksimal totalhøjde på 75 meter.

Der er i vindmølleplanen fra 2012 udpeget følgende tre områder til møller over 120 m

c: Vest for Gram (rammeområde 12.40.TA.03- Nybøl) Vindmølleområde til 4 og maksimalt 8 vindmøller med totalhøjde mellem 120 m over terræn og 152 m (DVR) over havets overfalde, samt teknikhuse.

d: Syd for Gram (rammeområde 12.40.TA.02 - Kastrup Enge) Vindmølleområde til mindst 25 og maksimalt 96 vindmøller med totalhøjde mellem 120 m over terræn og 152 m (DVR) over havets overflade, samt teknikhuse.

e: Nord for Haderslev (rammeområde 10.40.TA.03 - Krejsel) Vindmølleområde til mindst 4 og maksimalt 12 vindmøller med totalhøjde mellem 120 m og 150 m, samt teknikhuse.

Der kan kun opstilles vindmøller indenfor de udpegede vindmølleområder.

Vindmøller skal altid opstilles i grupper i et let opfatteligt geometrisk mønster. Ved delvis realisering af et vindmølleområde skal vindmøllerne opsættes i ubrudt rækkefølge, så der skabes et sammenhængende og ensartet mønster.

Vindmøllerne indenfor det enkelte område skal have samme udseende (størrelse, farvevalg), og vingerne den samme omdrejningssretning og hastighed. Vindmøllernes navhøjde og vingediameter skal have et harmonisk forhold på mellem 1:1,1 og 1:1,3. Der kan, efter en samlet vurdering og efter en visualisering af det konkrete projekt, tillades en fravigelse på op til 1:1,4 indenfor vindmølleområdet syd for Gram jf. litra d. (rammeområde 12.40.TA.02). Den landskabelige påvirkning må dog ikke forringes.

Vindmøller må ikke opstilles før det ved nærmere undersøgelse er godtgjort, at placering og højde af vindmøller ikke giver anledning til luftfartshindringer.

Skyggekast skal begrænses til maksimalt 10 timer/år beregnet som reel skyggetid.

Reklamer må ikke placeres på møllerne. Dog kan et mindre logo placeres på rotorhuset.

Forudsætning for opsætning af vindmøller er at de eksisterende vindmøller indenfor den nære landskabelige påvirkningszone fjernes. Den nære landskabelige påvirkningszone skal fastlægges i VVM-en for de konkrete projekter.

Der kan ikke opstilles vindmøller eller genopstilles eksisterende vindmøller udenfor kommuneplanlagte vindmølleområder. Dog kan der ved havari af nyere (under 6 år fra idriftsættelsen) vindmøller (ikke mini og husstandsvindmøller) uden for kommuneplanlagte vindmølleområder, undtagelsesvis gives tilladelse til udskiftning (genopstilling), hvis der ikke er andre væsentlige kommuneplanmæssige interesser, der taler imod.

Vindmøller skal opstilles i overensstemmelse med vindmøllecirkulæret. Følg link i højre spalte. 

3.1.2 Forhold til flysikkerhed

Af flysikkerhedsmæssige grunde skal Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste  (FBE) høres forud for udpegning af vindmølleområder nærmere end 12 km fra forsvarets flyvestationer og nærmere end 5 km fra forsvarets skyde- og øvelsesterræner og øvelsespladser. Statens Lufthavnsvæsen skal høres hvis vindmølleområder placeres nærmere end 12 km fra civile flyvepladser.

I det område der anvendes til radarindflyvning i 500 fod, skal tekniske anlæg (husstandsvindmøller, radiomaster mv.) med en maksimalhøjde over havet på 500 fod - svarende til 152 meter over havet (DVR) forelægges FBE. Se kort med radarindflyvning

3.1.3 Forhold til overordnede veje

Ved overordnede veje forståes veje i trafikklasse 1 og 2. Placeringen af alle typer vindmøller skal tage hensyn til trafikken og trafiksikkerheden på overordnede og vigtige veje. Vindmøller må ikke placeres nærmere vejen end 1,7 gange møllens totalhøjde, og vindmøller må ikke placeres i vejens sigtelinje, hvis det vurderes at kunne fjerne trafikanternes opmærksomhed fra vejen og dens forløb. Dog kan vindmøller opstilles i en afstand i en zone mellem 1 og 1,7 gange møllens totalhøjde, såfremt der ikke er hensyn der taler imod, herunder trafikale som landskabelige hensyn. jf. 3.1.4 "Forebyggelse af miljøkonflikter"

3.1.4 Forebyggelse af miljøkonflikter

Støjkonsekvensområder skal fastlægges i forbindelse med den konkrete planlægning for de enkelte vindmølleområder og respekteres. Ved opstilling af nye vindmøller herunder husstandsvindmøller skal der lægges afgørende vægt på, at der ikke herved skabes miljøproblemer på nabogrunde eller nabobeboelser eller udlagte vindmølleområder. Ved opførelse af ny bolig bebyggelse eller udlægning af arealer til støjfølsom arealvendelse, nærmere end 6 gange den maksimale totalhøjde for vindmøllerne i området, regnet fra områdegrænsen skal der lægges afgørende vægt på, at der ikke herved skabes miljøproblemer.

3.1.5 Radiokædeforbindelser

Vindmøller må ikke opstilles, så de forstyrrer overordnede radiokædeforbindelser eller maritime anlæg.

3.1.6 Vindmøller ude af drift

Vindmøller, som har været ude af drift i over et år, skal fjernes uden udgift for det offentlige. Der skal i lokalplanen eller landzonetilladelsen optages bestemmelser om at tinglyse krav om tilbageførsel til landbrugsformål såfremt dette er et krav. 

3.1.7 Husstandsvindmøller

Der kan ikke gives tilladelse til enkeltstående vindmøller. Uden for samlet bebyggelse kan der dog tillades opstilling af  husstandsvindmøller med en største total højde på 25 m i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygningsanlæg jf.  Vindmøllecirkulæret - Følg link i højre spalte. 

Der skal tages størst muligt hensyn til nabobeboelser og til de øvrige interesser, der er knyttet til anvendelsen af det åbne land, herunder natur, landskab, kulturhistoriske værdier og jordbruget, ligesom møllers forhold til andre tekniske anlæg i det åbne land skal vurderes.

Husstandsvindmøller  ikke opstilles inden for internationale naturbeskyttelsesområder, værdifulde landskaber, uforstyrrede landskaber, kirkelandskaber, kystnærhedszonen eller værdifulde kystlandskaber med mindre det vurderes at påvirkningen er ubetydelig

3.1.8 Minivindmøller

Uden for samlet bebyggelse kan der tillades opstilling af minivindmøller, når disse ikke overstiger 8,5 m i totalhøjde og rotordiameteren er under 2 m.

Minivindmøller skal være refleksfri og må ikke belyses. Minivindmøller skal nedtages, hvis de har været ude af drift i mere end et år.

Minivindmøller  ikke opstilles inden for internationale naturbeskyttelsesområder, værdifulde landskaber, uforstyrrede landskaber, kirkelandskaber, kystnærhedszonen eller værdifulde kystlandskaber med mindre det vurders at påvirkningen er ubetydelig.

Efter en konkret vurdering kan minivindmøller opstilles inden for udpegede kulturmiljøer, såfremt møllen ikke er i strid med udpegningens formål.

Definitioner og vejledning
Opstilling og udskiftning

Begrebet udskiftning af en vindmølle omfatter en total udskiftning, hvor vindmøllen udskiftes med en identisk eller en anden type vindmølle. Endvidere kan begrebet omfatte udskiftning af enkeltdele på vindmøllen, f.eks. længere vinger eller skift af rørtårn m.v. i et omfang, som fordrer landzonetilladelse.

Tilladelse til opstilling eller udskiftning af vindmøller forudsætter, at der foreligger kommunal planlægning for det pågældende vindmølleområde.

Grupper med 3 vindmøller skal opstilles på linje.

Opstilling af vindmøller med en totalhøjde på mere end 80 m kræver altid både kommuneplanlægning med udpegning af et afgrænset område til opstilling og VVM-redegørelse, inden der kan gives tilladelse til opstilling af vindmøllerne. Opstilling af 1 eller 2 vindmøller kan ligeledes kræve VVM-redegørelse, hvis møllerne formodes at kunne give væsentlige påvirkninger på miljøet. I forbindelse med VVM-redegørelsen vil der blive redegjort nærmere for vindmøllernes påvirkning af miljøet, herunder nabobeboelser m.v.

Inden der planlægges eller gives tilladelse til opstilling af vindmøller inden for radiokædetracéer, skal den pågældende teleoperatør høres.

Betingelsen, at vindmøller, som har været ude af drift i over et år, skal fjernes uden udgift for det offentlige, skal tinglyses på ejendommen, og skal stilles som vilkår i landzonetilladelsen, byggetilladelsen og/eller lokalplanen. Det er den til enhver tid værende ejer af ejendommen, der har byrden.

Enkeltstående vindmøller: husstandsvindmøller og minivindmøller

Husstandsmøller og minimøller er mindre møller, der opstilles i umiddelbar tilknytning (en afstand op til ca. 20 m)  til eksisterende bebyggelse.

  • husstandsvindmøller har en maksimalhøjde på 25 meter fra fundament til vingetip og en rotordiameter på op til 13 meter.
  • minivindmøller har et bestrøget areal på mellem 1 og 5 m², dvs. en maksimal diameter på 2,52 m
  • microvindmøller har et bestrøget areal på maksimalt 1 m², dvs. en maksimal diameter på 1,13 m. Der er ikke fastlagt retningslinjer for disse.

En minivindmølle skal ikke VVM-anmeldes og screenes jf. § 2 i VVM-bekendtgørelsen

Til toppen



Status

Byrådet vedtog kommuneplanen den 17. december 2013.

Bekendtgørelse af kommuneplanen skete den 20. februar 2014.

_____


Vindmøllecirkulæret