Logo
Forside Byrådets fokusområder Hovedstruktur og retningslinjer Rammer for lokalplanlægning Søg i planen Tillæg Høring

Hovedstruktur og retningslinjer Trafik og transport Jernbaner, havne og flyvepladser Jernbaner, havne og flyvepladser: retningslinjer

Printervenlig side


Jernbaner, havne og flyvepladser: retningslinjer

2.5.1 Jernbaner

Der skal sikres mulighed for nødvendige udbygninger af jernbanenettet.

Tidligere nedlagt trafik på jernbanestrækninger skal kunne genoptages.

For jernbanedriften, herunder ved planlægning af eventuelle nye jernbanespor, skal der tages de nødvendige hensyn, således at miljøkonflikter i forhold til de tilgrænsende arealanvendelser kan forebygges, jf. afsnittet Forebyggelse af miljøkonflikter.

Arealreservation for etablering af dobbeltspor mellem Vamdrup og Vojens opretholdes

2.5.2 Havne

Færgehavnene i Aarøsund og på Aarø skal sikres mulighed for de til opretholdelse af færgedriften nødvendige udvidelser og moderniseringer.

Nye havneaktiviteter skal placeres i direkte tilknytning til de eksisterende havne.

Retningslinjer for lystbådehavne kan ses i afsnittet Lystbådehavne.

2.5.3 Lufthavne og flyvepladser

Flyvestation Skrydstrup skal sikres arealmæssig mulighed for, at gældende sikkerhedsmæssige krav kan opfyldes.

Haderslev Flyveplads ved Skovbølling kan fortsætte, og den nuværende aktivitet kan udbygges under forudsætning af, at der ikke sker en øget støjbelastning af omgivelserne.

Ved planlægning for arealudvidelser med et større antal starter og landinger eller ændringer i maskintyper, skal der tages de nødvendige hensyn med henblik på at forebygge miljøkonflikter i forhold til tilgrænsende arealanvendelser, jf. afsnittet Forebyggelse af miljøkonflikter.

Definitioner og vejledning
Jernbaner

Ved lokalisering af virksomheder med stort behov for godstransport, samt udlæg af erhvervsarealer til dette formål, bør der udover hensynet til en hensigtsmæssig vejadgang tages hensyn til den eksisterende jernbanestruktur, herunder vurderes om der er mulighed for anlæg af direkte sporforbindelse.

Havne

Traditionelle havneaktiviteter giver ofte anledning til støj- og eller lugtgener, der kan være uforenelige med tilgrænsende arealanvendelse som f.eks. til boligformål.

Lufthavne, flyvestationer og flyvepladser

Ved lufthavn forstås områder, hvor en væsentlig del af trafikken består af erhvervsmæssig transport af passagerer og fragt med store fly.
Ved flyvestation forstås områder, der udelukkende eller hovedsagelig beflyves af forsvarets luftfartøjer.

Begrebet almenflyveplads anvendes om pladser, hvor trafikken primært består af almenflyvning og specielle trafikkategorier som skoleflyvning med lette fly, faldskærmsflyvning, flyoptræk af svævefly, ultraletflyvning og lignende.

Til toppen



Status

Byrådet vedtog kommuneplanen den 17. december 2013.

Bekendtgørelse af kommuneplanen skete den 20. februar 2014.

_____