Logo
Forside Byrådets fokusområder Hovedstruktur og retningslinjer Rammer for lokalplanlægning Søg i planen Tillæg Høring

Hovedstruktur og retningslinjer Turisme og friluftsliv Lystbådehavne Lystbådehavne: retningslinjer

Printervenlig side


Lystbådehavne: retningslinjer

4.6.1 Lystbådehavne

Nyetablering eller udvidelse af lystbådehavne kræver som udgangspunkt kommune- og lokalplanlægning, og skal ske i forbindelse med eksisterende bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelser. Etableringen skal ske med respekt for kommuneplanens øvrige retningslinjer for natur, landskab, kulturhistorie og miljø.

Ved etablering eller udvidelse af lystbådehavne skal der udlægges tilstrækkelige landarealer. Bygninger og anlæg skal opføres i skala, farvevalg og udseende som underordner sig de stedlige landskabelige og naturgivne forhold. Hvor det er hensigtsmæssigt, skal der etableres afskærmende beplantninger og disse, samt øvrige beplantninger, skal bestå af de for området egnskarakteristiske arter.
Det skal desuden sikres, at bebyggelse og anlæg placeres, opføres og indrettes under hensyntagen til vandstandsstigninger som følge af klimaforandringer.

Lokalisering skal ske i turismeområder i overensstemmelse med retningslinjer for Turismeområder, retningslinje 4.1.2 og Kystnærhedszonen, retningslinje 5.1.1

Ved etablering og/eller udvidelser af lystbådehavne skal retningslinjerne om Forebyggelse af miljøkonflikter, retningslinje 7.1.1 og 7.1.2 tilgodeses.

Offentlighedens adgang til, og færdsel på kyster og strande skal sikres, ligesom kyster og strande med stort rekreativt indhold skal bevares. Der skal sikres adgang for offentligheden til havneanlæggene. Der henvises i øvrigt til Offentlighedens adgang, retningslinje 4.7.2.

Det skal i videst muligt omfang sikres, at den frie dynamik og de naturlige kystprocesser kan opretholdes. 

Kommunens lystbådehavne fremgår af kortbilaget, som kan ses her.

4.6.2 Nye arealudlæg til lystbådehavne

Der udlægges to alternative områder til udvidelse af Aarøsund Lystbådehavn. Alternativ 1 er en udvidelse af havneanlægget ud i Aarø Sund. Alternativ 2 er en udvidelse mod nord langs kysten.

Begge udvidelsesmuligheder er beliggende inden for internationalt naturbeskyttelsesområde, se retningslinjer under afsnittet om Naturområder. 

De beskrevne udvidelsesmuligheder fremgår af nedenstående kort:

Definitioner og vejledning

Lystbådehavne er havneanlæg for lystbåde samt de dertil knyttede landarealer til faciliteter, som parkering og vinteroplæg samt butikker, klublokaler, toilet- og badefaciliteter, telefon m.v.

Enkeltliggende broanlæg eller bade-/bådebroer uden sådanne faciliteter er således ikke indeholdt i begrebet lystbådehavne.

Eksisterende lystbådehavne kan udvides én gang i planperioden. Kommuneplanlægning kræves ikke,

  • når udvidelsen kan ske inden for de eksisterende arealmæssige rammer, eller
  • når udvidelsen er på mindre end 10% af antallet af bådepladser, dog højst 25 bådepladser, og der samtidig ikke er konflikter i forhold til de øvrige interesser i det åbne land.

Udvidelse af eksisterende lystbådehavne herudover kræver kommuneplanlægning. Af hensyn til vandmiljøet skal der ved planlægning for lystbådehavne tages højde for følgende forhold:

  • udpegning af arealer til vinteropbevaring og, at der for disse arealer etableres fast bund med afløb og renseforanstaltninger i sammenhæng med optags-/vaskeplads for bådene.
  • krav til rensning af vaske-/spulevand fra bundrensning af både ved udledning til havet eller ved tilslutning af vaskeplads til offentlig kloak.
  • etablering af miljøstation for dagrenovation og miljøfarligt affald, som eksempelvis spraydåser, oliefiltre, batterier, maling og olie.
  • etablering af modtageordning for toiletspildevand.
  • at der ved tydelig skiltning gøres opmærksom på forbud mod udledning og udtømning af toiletspildevand fra bådene og anvises brug af toiletter på land.

Etablering eller udvidelse af eksisterende lystbådehavne kræver altid tilladelse fra Kystdirektoratet.

Til toppen



Status

Byrådet vedtog kommuneplanen den 17. december 2013.

Bekendtgørelse af kommuneplanen skete den 20. februar 2014.

_____