Logo
Forside Byrådets fokusområder Hovedstruktur og retningslinjer Rammer for lokalplanlægning Søg i planen Tillæg Høring

Hovedstruktur og retningslinjer Turisme og friluftsliv Overnatningsanlæg Overnatningsanlæg: redegørelse

Printervenlig side


Overnatningsanlæg: redegørelse

Eksisterende og planlagte forhold

Hvad angår overnatningsanlæg i byzone henvises til emneafsnittene under "Byer og landområder".

Feriecentre, kroer, hotel- og restaurationsvirksomheder, vandrerhjem, feriekolonier og lignende 

Der er ved den tidligere regionplanlægning muliggjort etablering af nye feriecentre på hhv. Aarø og ved Aarøsund. Udlægget på Aarø, hvor der kan etableres op til 50 lejlighedsenheder, er efterfølgende kommune- og lokalplanlagt.

I Aarøsund kan, efter den oprindelige kommuneplanlægning etableres et feriecenter med op til 200 lejlighedsenheder. I forbindelse med et efterfølgende udviklingsprojekt for helårsturismen i Aarøsundområdet reduceredes antallet af lejlighedsenheder fra de 200 enheder til 150 enheder. En stor del af arealet er omfattet af strandbeskyttelseslinje, hvilket sandsynligvis vil medføre yderligere begrænsning i arealets anvendelse. Se kort her.

For feriecentrene gælder, at 1 lejlighedsenhed svarer til 4 - 6 sengepladser.

I tilknytning til Gram Slot kan etableres op til 80 ferielejligheder / hotelværelser. Muligheden for at etablere et antal ferielejligheder / hotelværelser skal ses i lyset af ønsket om, at støtte op om idéerne til udvikling af Gram Slot som en kulturinstitution med levende formidling af historie, arkitektur, kultur og natur. De 80 enheder tænkes fordelt med ca. 30 enheder indrettet hovedsagelig i forbindelse med genopførelse / retablering af den oprindelige bebyggelsesstruktur omkring ladegården, og ca. 50 enheder tænkes indrettet i et egentligt nybyggeri. Ved retningslinje 4.4.1 Større arealkrævende fritidsanlæg, er ligeledes muliggjort etablering af de nødvendige faciliteter for afholdelse af konferencer, messer, udstillinger, teater, koncerter, events og naturoplevelser. Etableringen af ferielejligheder/hotelværelser skal sikre, at der er det nødvendige overnatningsgrundlag til stede. Se kort her.

Kommunens campingpladser

I Haderslev Kommune findes p.t. 12 campingpladser med en samlet kapacitet på godt 3.000 enheder. Kommunen er Danmarks femte største campingkommune, og Gammelbro Camping ved Aarøsund er en af landets største pladser med 975 enheder.

Campingpladser i Haderslev Kommune

Aarø Camping

200

Sønderballe Camping inkl. udvidelsesmulighed

234

Halk Camping inkl. udvidelsesmulighed

238

Haderslev Vandrehjem og Camping

50

Gammelbro Camping inkl. udvidelsesmulighed

975

Gåsevig Camping inkl. udvidelsesmulighed

250

Vikær Strand Camping

390

Enderupskov Vandrehjem og Camping

48

Anslet Camping

150

Sandersvig Camping

470

Vojens Vandrehjem og Camping

40

Andholm Fiskesø

20

Enheder i alt

3.065

Der findes udvidelsesmuligheder inden for de eksisterende kommuneplanrammer ved Sønderballe Camping, Halk camping, Gammelbro Camping og Gåsevig Camping.

Vandstandshævninger

Ved placering direkte ved kysten skal sikres, at bebyggelse og anlæg placeres under hensyntagen til vandstandsstigninger som følge af klimaforandringer.

Kystdirektoratet har tidligere på kommunens forespørgsel afgivet anbefaling om, at der for nybyggeri fastsættes en laveste sokkelkote på 1,75 m. Vandstanden i havet vil nå eller overskride denne kote i gennemsnit en gang pr. 50 år (50 års vandstand). Dermed vil en af forudsætningerne for at kunne få erstattet oversvømmelsesskader i henhold til ”Lov om stormflod og stormfald” være opfyldt. Den endelige afgørelse herom henhører under Stormrådet, jævnfør lov nr. 349 af 17. maj 2000 om stormflod og stormfald.

Hidtidig kommuneplanlægning

Der ændres ikke på de hidtidige udpegninger

Planstrategi

Med planstrategien som blev vedtaget i Byrådet i 2011, blev sat fokus på behovet for synliggørelse af kommunens store turismepotentiale, herunder synliggørelse af de mange attraktive oplevelsesværdier som kommuen rummer. Det er Byrådets ønske at arbejde for en professionalisering af turisme- og oplevelsestilbuddene, med respekt for det lokale og ildsjæles engagement.

Regional Udviklingsplan

Den regionale udviklingsplan "Det gode liv som vækstskaber" har som initiativ nr. 11 fokus på turismen, hvor der ønskes taget initiativ til etablering og udarbejdelse af ny statistik for turisme, herunder i integreret koordinering med en sydvestjysk turismestrategi.

Statslige interesser i kommuneplanlægningen

De statslige interesser i kommuneplanlægningen er samlet i Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen – 2013, Miljøministeriet, Naturstyrelsen. De statslige mål og krav, som kan relateres til overnatningsanlæg, fremgår af oversigtens kapitel 6. Friluftsliv, turisme og ferie- og fritidsanlæg, samt kapitel 8. Beskyttelse i det åbne land.

Der er ikke ændret i hidtidige udmeldinger fra statens side med hensyn til lokalisering af områder til overnatningsanlæg, såvel som ændret i forhold til de store beskyttelsesinteresser som skal respekteres ved placering af overnatningsanlæg indenfor kystnærhedszonen.

Til toppen



Status

Byrådet vedtog kommuneplanen den 17. december 2013.

Bekendtgørelse af kommuneplanen skete den 20. februar 2014.

_____


Planloven

Regional Udviklingsplan

Statslige interesser i kommuneplanlægningen

Ud i naturen.dk