Logo
Forside Byrådets fokusområder Hovedstruktur og retningslinjer Rammer for lokalplanlægning Søg i planen Tillæg Høring

Hovedstruktur og retningslinjer Turisme og friluftsliv Støjende fritidsaktiviteter Støjende fritidsaktiviteter: retningslinjer

Printervenlig side


Støjende fritidsaktiviteter: retningslinjer

4.5.1 Placering af nye støjende sports- og fritidsanlæg

Etablering af nye støjende sports- og fritidsanlæg kan som hovedregel finde sted, når etablering samlet set medfører miljømæssige forbedringer. Dette kan fx være gældende ved sammenlægning af eksisterende anlæg eller ved etablering af et anlæg til erstatning af allerede eksisterende anlæg. Nye anlæg kan endvidere etableres, hvis lokale kapacitetsmæssige forhold taler for dette.

Støjende fritidsanlæg skal søges placeret i allerede støjbelastede områder, eksempelvis i nærheden af erhvervsområder, lufthavne eller stærkt trafikerede veje. Anlæg må som hovedregel ikke placeres i områder med stor almen benyttelse eller i områder af særlig landskabelig værdi, naturområder eller i uforstyrrede landskaber.

Der henvises i øvrigt til retningslinjerne under Forebyggelse af miljøkonflikter.

Definitioner og vejledning

Støjende sports- og fritidsanlæg er fx skydebaner, motorsportsbaner, flyvepladser, svæveflyvepladser, paintballbaner og lignende.

Ved områder med stor almen benyttelse forstås bynære rekreative områder, udflugtsområder og turistområder.

Organisationer opfordres til, evt. i samarbejde med Haderslev Kommune, at analysere behovet for nye støjende sports- og fritidsanlæg, og at optimere kapaciteten på de etablerede anlæg.

Ved nedlæggelse af fx flyvepladser og andre asfaltstrækninger i støjplagede områder, hvor der er udlagt miljøkonsekvensområder eller –zoner, skal det overvejes, om området er egnet til afvikling af visse former for motorsport, eksempelvis roadracing.

Til toppen



Status

Byrådet vedtog kommuneplanen den 17. december 2013.

Bekendtgørelse af kommuneplanen skete den 20. februar 2014.

_____