Logo
Forside Byrådets fokusområder Hovedstruktur og retningslinjer Rammer for lokalplanlægning Søg i planen Tillæg Høring

Rammer for lokalplanlægning 17. Marstrup lokalområde

Printervenlig side


Marstrup lokalområde


Marstrup-området ligger sydvest for Haderslev lokalområde og Haderslev Dam. Mod vest grænser det til Hammelev og Over Jerstal lokalområder, mod syd ligger Hoptrup lokalområde og mod øst er grænsen Sønder Vilstrup lokalområde. Lokalområdet er arealmæssigt det mindste i kommunen og indeholder kun en samlet bebyggelse, som er lokalbyen Marstrup, der ligger centralt i området. Der knytter sig store landskabelige og naturmæssige interesser til især området vest og nord for Marstrup med Dyrehaven, Pamhule og ikke mindst Haderslev Dam. Arealet mod syd og øst er præget af en vis byudvikling i form af teknisk anlæg og erhvervsområder.

Lokalbyen Marstrup har skole og børneinstitution, dagligvarebutik samt en række fritidsmæssige tilbud i form af sportshal og fritidsområder. Der er herudover nogle udvalgsvarebutikker og håndværksvirksomheder i lokalbyen. Lokalbyens nærhed til Haderslev by er en del af forklaringen på byens butiksstatus, idet det er nemt at kombinere arbejde og indkøb, hvis man arbejder i Haderslev-området.

Lokalområdet er opdelt i følgende delområder: Marstrup, Langkær og Marstrup landområde.

Områdets samlede befolkningstal var den 1. januar 2013 på 973 personer, og befolkningstallet forventes at været stabilt gennem planperioden. Som for de øvrige lokalområder vil der ske en stigning i antallet af ældre indbyggere. Med udgangspunkt i den nuværende alderssammensætning vil det være aldersgrupperne fra 70+ til 89 år der stiger kraftigst.

Ledige arealer til boligbyggeri i lokalområdet i 2013: 4,2 hektar

Ledige arealer til erhvervsbyggeri i lokalområdet i 2013: 14,9 hektar


Status

Byrådet vedtog kommuneplanen den 17. december 2013.

Bekendtgørelse af kommuneplanen skete den 20. februar 2014.

_____